Skaderådgiver til Motorskade – København
Trives du med at hjælpe kunder, når uheldet er ude? Motiveres du af at finde løsninger, skabe overblik og guide kunder sikkert gennem deres skadeforløb? Har du lyst til at være en del af et team, hvor samarbejde, udvikling og fælles resultater er i fokus?
Så er du måske vores nye skaderådgiver i Motorskade hos Alm. Brand Group.
Om jobbet
Som skaderådgiver inden for motorskader bliver du kundens vigtigste støtte, når uheldet rammer. Din opgave er at sikre, at kunden får den rette hjælp og rådgivning fra første kontakt og gennem hele skadeforløbet.
Telefonen bliver dit vigtigste arbejdsredskab, og du vil dagligt være i dialog med kunder, der har brug for både faglig vejledning og en god oplevelse i en situation, der ofte kan være stressende og uforudsigelig.
Vi arbejder målrettet på at afklare så meget som muligt allerede ved første kontakt, så kunderne oplever en smidig og effektiv sagsproces. Det kræver, at du kan skabe overblik, stille de rigtige spørgsmål og omsætte information til konkrete løsninger og næste skridt.
Du forventes at tage aktivt ejerskab for skaderne, for at drive dem fremad. Samtidig ved du, at en god kundeoplevelse både handler om høj kvalitet og om at hjælpe kunden videre uden unødige forsinkelser.
Vi lykkes vi som team, når kunderne får den hjælp, de har brug for, når de har brug for den. Derfor hjælper vi hinanden på tværs af opgaver og skadesområder i travle perioder, så vi sammen sikrer en stærk kundeoplevelse. Det betyder også, at du skal have lyst til at lære nyt, sætte dig ind i nye problemstillinger og anvende din faglighed uden for Motor.
Vi arbejder med tydelige mål og forventninger til vores resultater. Hverdagen er præget af et højt aktivitetsniveau, og derfor er det vigtigt, at vi både tager ansvar for egne opgaver og hjælper hinanden med at lykkes. Samarbejde, fremdrift og en fælles forståelse af opgaven er afgørende for vores succes.
Vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem løbende læring. Derfor arbejder vi aktivt med træning, sparring og feedback i hverdagen. Kolleger og ledere giver løbende input på konkrete kundesamtaler og sager, så vi hele tiden udvikler vores faglighed, kommunikation og kundeoplevelse. Du skal derfor trives i en kultur, hvor feedback er en naturlig del af hverdagen, og hvor vi hjælper hinanden med at blive endnu dygtigere.
Om dig
Vi leder efter dig, der:
Har erfaring med kundekontakt og trives med dialogen over telefonen.
Er god til hurtigt at skabe overblik og identificere de vigtigste oplysninger i en sag.
Kan prioritere, tage ansvar og tør træffe en beslutning.
Har fokus på både kvalitet og fremdrift i dit arbejde.
Trives med klare mål og forventninger og motiveres af at bidrage til teamets resultater.
Er nysgerrig og har lyst til at lære nyt.
Er åben for sparring, træning og feedback som en naturlig del af hverdagen.
Leverer rådgivning med empati, professionalisme og omtanke for kundens situation.
Erfaring med forsikring eller skadebehandling er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære, udvikle dig og skabe gode kundeoplevelser og effektiv sagsbehandling med høj kvalitet.
Vi tilbyder
Hos Alm. Brand Group får du en hverdag, hvor du gør en reel forskel for mennesker, når de har brug for hjælp. Du bliver en del af et engageret team med fokus på samarbejde, faglig udvikling og fælles resultater.
Vi investerer i din udvikling gennem onboarding, træning og løbende sparring, så du får de bedste forudsætninger for at lykkes i rollen.
Du kan forvente en attraktiv lønpakke med pension, sundheds- og tandforsikring samt en række andre medarbejderfordele.
Ansøgning
Lyder dette som noget for dig? Så send os dit CV senest den 8. november.
Da kommunikation er en vigtig del af rollen, skal du i ansøgningsflowet optage en kort videopræsentation af dig selv og din motivation for stillingen.
Vi afholder løbende førstesamtaler og forventer at gennemføre anden samtalerunde med personligheds- og logisk test i uge 48. Forventet opstart er 1. januar.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for Motorskade, Jeppe Baunsgaard, på +45 4042 9536.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Til dig, der søger hos os
Du er velkommen til at bruge AI, når du søger hos os. Det vigtigste for os er, at vi stadig kan mærke dig – dine refleksioner og din motivation.
I vores rekrutteringsproces er der mennesker hele vejen. Vi bruger ikke AI til at screene eller vurdere ansøgninger.
Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt. Vi opfordrer alle – uanset alder, køn, baggrund, handicap eller oprindelse – til at søge stillingen.
Alm. Brand Group er en af Danmarks største forsikringsselskaber, og omfatter både Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring. Vi er over 2000 medarbejdere, der arbejder for at sikre og forsikre vores flere end 800.000 kunder. Vores fundament er fokus på kunden, høj arbejdsglæde og vores værdisæt: Vi er ambitiøse, Vi er ordentlige, Vi udviser tillid. Læs mere om Alm. Brand Group på almbrandgroup.com. Følg os på LinkedIn: Alm. Brand Group.
- Afdeling
- Operations
- Lokation
- København
Vi skaber noget stort. Sammen.
I Alm. Brand Group giver vores faglighed og bredde dig mulighed for at dyrke lige dét, du brænder for. Vi har forebyggelse, bæredygtighed og teknologi højt på agendaen. Dét giver dig og dine over 2.000 kolleger chancen for at bidrage til noget stort sammen.
Ildsjæle, der brænder for deres job
Se et par af vores ildsjæle fortælle, hvad de brænder for i det daglige.
Celine: Ansvaret
At have indflydelse på så mange danskeres tilværelse
Kasper: Løsningerne
At skabe værdi for kunderne, kollegerne og partnerne
Michelle: Kunderne
At sikre kunderne, så de ikke skal bekymre sig
Kaspar: Partnerskaberne
At være med til at tage hele forebyggelsesagendaen
Benjamin: Kulturen
At skabe en arbejdsplads, hvor alle føler sig set og hørt
Dorte: Processen
At opgaverne både har noget nyt og noget velkendt
Vi tilbyder
-
Fleksibilitet
Du og din leder har sammen frihed til at beslutte, hvad der er bedst for din trivsel, energien i teamet og sammenholdet på arbejdspladsen.
-
Attraktive vilkår
Der er mange kontante og sociale fordele ved at arbejde i forsikringsbranchen og Alm. Brand Group – lige fra lønnen, pensionen og fordelsordningerne til festerne og de mange medarbejderforeninger.
-
Skøn beliggenhed
Vi har kontorer flere steder i landet, og vores HQ ligger i København på Midtermolen – tæt ved Den Lille Havfrue, Kastellet og Østerport med udsigt over havet.