Driftskoordinator til PSK Salgscenter – Alm. Brand Group
Motiveres du af at kombinere operationel planlægning med analyser og forbedringer, der gør en reel forskel for forretningen? Og trives du med administrative opgaver der er med til at forbedre performance og kvalitet i hverdagen?
Hos Alm. Brand Group søger vi, til PSK Salgscenter, en Driftskoordinator, som har lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem planlægning og udvikling. Rollen er for dig, der både kan dykke ned i detaljerne og samtidig se mulighederne for at optimere måden, vi arbejder på.
Om jobbet
Du bliver en selvstændig funktion i vores Privatsikring Salgscenter, hvor du kommer tæt på den daglige drift. Din vigtigste opgave er at være med til at skabe de bedste rammer for, at både salgscenteret og medarbejderne kan lykkes i hverdagen.
En stor del af din hverdag vil handle om planlægning og koordinering af driften. Du følger med i, hvordan dagen og perioden udvikler sig, og bidrager til løbende at justere bemanding og aktiviteter, når behovene ændrer sig.
Vi arbejder blandt andet i Enreach og Salesforce, og du får også en vigtig rolle i at bruge data til at forstå, hvordan driften performer, og hvor vi kan gøre tingene bedre. Du vil derfor både arbejde hands-on med den daglige drift og være sparringspartner, når data og erfaringer skal omsættes til konkrete forbedringer.
Du kommer til at samarbejde med mange forskellige mennesker på tværs af salgscenteret og organisationen. Derfor er det vigtigt, at du trives i en hverdag, hvor ikke alt er givet på forhånd, og hvor planer og prioriteringer nogle gange ændrer sig undervejs. Du er med til at skabe overblik og struktur, får de relevante mennesker med omkring bordet og hjælper med at få løsningerne til at fungere i praksis.
Dine primære opgaver
Sparre med ledere og medarbejdere om konkrete kundesager og hjælpe med at finde den rette vej videre
Undervise og coache i systemer, arbejdsgange og kvalitet, når der er behov for det
Bidrage til udviklings- og forbedringsinitiativer både i salgscenteret og på tværs af salget
Facilitere dialoger om drift og performance og bruge data til at pege på, hvor der er behov for handling eller justering
Følge og analysere kapacitet, aktiviteter, performance og belastningsmønstre og være med til at justere driften, når behovene ændrer sig
Omsætte data og observationer fra hverdagen til konkrete forbedringer af arbejdsgange, effektivitet og ressourceudnyttelse
Bidrage til løbende revision og kvalitetssikring af blandt andet sagsstyring, feedback, rådgivningsfejl, dialeradfærd og rabatmandater
Kort sagt får du en central rolle i at få den daglige drift til at hænge sammen og i løbende at finde de steder, hvor vi kan gøre tingene lidt bedre.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
Har erfaring med driftsplanlægning og revisioner
Har erfaring med Enreach og Salesforce og er vant til at bruge systemer og data aktivt i dit arbejde
Har arbejdet med performance og optimering af drift og kan se, hvor arbejdsgange eller processer kan forbedres
Er vant til at arbejde med data og analyser og kan omsætte dem til konkrete anbefalinger og handlinger
Kan holde overblikket over flere opgaver og følge opgaver og aftaler helt til dørs
Sådan forestiller vi os, at du arbejder
Du behøver ikke passe ned i en bestemt kasse. Det vigtigste er, at du trives med en rolle, hvor opgaverne spænder bredt, og hvor du både får fingrene ned i den daglige drift og løfter blikket, når der skal findes bedre løsninger eller tænkes længere frem.
Du har en pragmatisk tilgang og er optaget af, hvad der fungerer i praksis. Samtidig arbejder du selvstændigt, tager ansvar og byder ind, når du ser noget, der kan gøres bedre. Og fordi du kommer til at samarbejde med mange forskellige mennesker på tværs af organisationen, er det naturligt for dig at skabe gode relationer, involvere andre og få ting til at lykkes sammen med dem.
Vi tilbyder
Hos os får du en rolle, hvor du kommer tæt på den daglige drift og samtidig får mulighed for at påvirke, hvordan vi arbejder med salg fremover. Du bliver en vigtig del af PSK Salgscenter og får en bred kontaktflade til salget på tværs af organisationen.
Du bliver en del af en afdeling, hvor vi hjælper hinanden, deler det, vi ved, og sammen finder løsninger, der fungerer i praksis. Vi har en stærk faglighed og arbejder løbende på at gøre vores drift, performance og processer bedre. Der er plads til, at du kommer med dine perspektiver og udfordrer måden, vi gør tingene på i dag.
Samtidig tilbyder vi:
Fleksibilitet i hverdagen og mulighed for hjemmearbejde
Attraktiv lønpakke med pension samt sundheds- og tandforsikring
Rabatordninger og øvrige medarbejderfordele
Arbejdsplads i Codanhus i København
Ansøgning
Lyder stillingen som noget for dig? Så send os din ansøgning og dit CV hurtigst muligt og senest 15. oktober 2026. Vi læser ansøgninger og inviterer til samtaler løbende.
Vi forestiller os opstart 1. januar 2027 eller hurtigst muligt. Du kan forvente to samtaler undervejs i processen. Første samtale har fokus på din faglige erfaring og rollen, mens anden samtale tager udgangspunkt i en logisk test og en personlighedsanalyse.
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller er nysgerrig på rollen, er du meget velkommen til at kontakte Kristoffer Almstrup Nielsen, Chef for PSK Salgscenter, på telefon +45 30 37 77 38.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Til dig, der søger hos os
Du er velkommen til at bruge AI, når du søger hos os. Det vigtigste for os er, at vi stadig kan mærke dig – dine refleksioner og din motivation.
I vores rekrutteringsproces er der mennesker hele vejen. Vi bruger ikke AI til at screene eller vurdere ansøgninger.
Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt. Vi opfordrer alle – uanset alder, køn, baggrund, handicap eller oprindelse – til at søge stillingen.
Alm. Brand Group er en af Danmarks største forsikringsselskaber, og omfatter både Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring. Vi er over 2000 medarbejdere, der arbejder for at sikre og forsikre vores flere end 800.000 kunder. Vores fundament er fokus på kunden, høj arbejdsglæde og vores værdisæt: Vi er ambitiøse, Vi er ordentlige, Vi udviser tillid. Læs mere om Alm. Brand Group på almbrandgroup.com. Følg os på LinkedIn: Alm. Brand Group.
- Afdeling
- Retail
- Location
- København
Vi skaber noget stort. Sammen.
I Alm. Brand Group giver vores faglighed og bredde dig mulighed for at dyrke lige dét, du brænder for. Vi har forebyggelse, bæredygtighed og teknologi højt på agendaen. Dét giver dig og dine over 2.000 kolleger chancen for at bidrage til noget stort sammen.
Ildsjæle, der brænder for deres job
Se et par af vores ildsjæle fortælle, hvad de brænder for i det daglige.
Celine: Ansvaret
At have indflydelse på så mange danskeres tilværelse
Kasper: Løsningerne
At skabe værdi for kunderne, kollegerne og partnerne
Michelle: Kunderne
At sikre kunderne, så de ikke skal bekymre sig
Kaspar: Partnerskaberne
At være med til at tage hele forebyggelsesagendaen
Benjamin: Kulturen
At skabe en arbejdsplads, hvor alle føler sig set og hørt
Dorte: Processen
At opgaverne både har noget nyt og noget velkendt
Vi tilbyder
-
Fleksibilitet
Du og din leder har sammen frihed til at beslutte, hvad der er bedst for din trivsel, energien i teamet og sammenholdet på arbejdspladsen.
-
Attraktive vilkår
Der er mange kontante og sociale fordele ved at arbejde i forsikringsbranchen og Alm. Brand Group – lige fra lønnen, pensionen og fordelsordningerne til festerne og de mange medarbejderforeninger.
-
Skøn beliggenhed
Vi har kontorer flere steder i landet, og vores HQ ligger i København på Midtermolen – tæt ved Den Lille Havfrue, Kastellet og Østerport med udsigt over havet.