Environment Platform Engineer til Alm. Brand Group
Vi søger en teknisk profil, der kan bygge fremtidens miljøplatform.
Har du stærke tekniske kompetencer inden for DevOps, CI/CD, automatisering og miljøstyring? Motiveres du af at designe og implementere moderne løsninger, der gør det nemmere for udviklingsteams at udvikle, teste og levere software?
Vi søger en Environment Platform Engineer, der kan tage ansvar for at udvikle og modernisere vores tilgang til udviklings-, test- og integrationsmiljøer. Du bliver en central del af arbejdet med at skabe standardiserede, automatiserede og skalerbare løsninger, som understøtter softwareudvikling på tværs af organisationen.
Har du et positivt mindset og trives med samarbejde på tværs, vil du passe godt ind hos os.
Om stillingen
Du bliver en del af Udviklingssupport, en central afdeling, der driver fagligheder og platforme på tværs af organisationen inden for IT miljøer, test, release, DevOps, integration, tooling og engineering-platform.
Vi arbejder ud fra mantraet "Vi gør det nemt at gøre det rigtigt", og din rolle bliver at omsætte dette til konkrete tekniske løsninger.
I dag findes der forskellige tilgange til miljøstyring på tværs af organisationen. Vi ønsker at skabe en mere ensartet, automatiseret og moderne tilgang, som understøtter hurtigere levering, højere kvalitet og en bedre udvikleroplevelse.
Du bliver en vigtig del af arbejdet med at designe, etablere og videreudvikle vores miljøsetup, så teams får stabile og let tilgængelige udviklings-, test- og integrationsmiljøer. Rollen er hands-on og tæt knyttet til både platform engineering, DevOps og automatisering.
Dine opgaver
Designe, etablere og videreudvikle udviklings-, test- og integrationsmiljøer
Automatisere oprettelse, konfiguration og vedligeholdelse af miljøer
Arbejde med Infrastructure as Code og moderne DevOps-principper
Bidrage til udvikling og forbedring af CI/CD-pipelines
Implementere standarder og best practices for miljøstyring
Understøtte teams med self-service og automatiserede platformsløsninger
Arbejde med overvågning, stabilitet og kvalitet af miljøer
Identificere og implementere forbedringer, der reducerer manuelt arbejde og øger effektiviteten
Bidrage til anvendelsen af AI og nye teknologier inden for softwareudvikling og platform engineering
Samarbejde tæt med udviklere, arkitekter og platformteams
Om dig
Vi forestiller os, at du:
Har erfaring med DevOps, CI/CD og automatisering
Har erfaring med udviklings-, test- eller integrationsmiljøer
Har erfaring med Infrastructure as Code, scripting eller automatiseringsværktøjer
Har kendskab til cloud-platforme og moderne udviklingsplatforme
Kan omsætte tekniske behov til robuste og skalerbare løsninger
Trives med både udvikling, problemløsning og teknisk samarbejde
Har interesse for nye teknologier og anvendelsen af AI i softwareudvikling
Taler og skriver flydende dansk og engelsk
Som person er du nysgerrig, struktureret og løsningsorienteret. Du motiveres af at bygge nye løsninger, skabe forbedringer og gøre hverdagen lettere for udviklingsteams.
Vi tilbyder
Du bliver en del af et af Danmarks førende forsikringsselskaber, hvor du bliver en del af et miljø med høj faglighed, tæt samarbejde og fokus på kvalitet, forbedringer og nye teknologier – herunder AI.
Vi holder til på Midtermolen med en fantastisk udsigt over vandet og kun et stenkast fra Østerport Station, så det er nemt at komme hertil – uanset om du cykler, tager toget eller går. Her får du ikke bare et inspirerende arbejdsmiljø, men også en hverdag, hvor balancen mellem arbejde og fritid er i højsædet.
Vi tilbyder en attraktiv lønpakke med personalegoder som tand- og sundhedsforsikring, rabatter på privatforsikringer og fleksibilitet med mulighed for hjemmearbejde. Samtidig kan du engagere dig i vores sports- og medarbejderforeninger og blive en del af et stærkt socialt og fagligt fællesskab.
Sådan søger du
Send os dit CV og din motiverede ansøgning hurtigst muligt, da vi indkalder til samtaler løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for Udviklingssupport, Allan Wohlgemuth, +45 29 26 92 99.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Til dig, der søger hos os
Du er velkommen til at bruge AI, når du søger hos os. Det vigtigste for os er, at vi stadig kan mærke dig – dine refleksioner og din motivation.
I vores rekrutteringsproces er der mennesker hele vejen. Vi bruger ikke AI til at screene eller vurdere ansøgninger.
Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt. Vi opfordrer alle – uanset alder, køn, baggrund, handicap eller oprindelse – til at søge stillingen.
Alm. Brand Group er en af Danmarks største forsikringsselskaber, og omfatter både Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring. Vi er over 2000 medarbejdere, der arbejder for at sikre og forsikre vores flere end 800.000 kunder. Vores fundament er fokus på kunden, høj arbejdsglæde og vores værdisæt: Vi er ambitiøse, Vi er ordentlige, Vi udviser tillid. Læs mere om Alm. Brand Group på almbrandgroup.com. Følg os på LinkedIn: Alm. Brand Group.
- Afdeling
- Operations
- Location
- København
Vi skaber noget stort. Sammen.
I Alm. Brand Group giver vores faglighed og bredde dig mulighed for at dyrke lige dét, du brænder for. Vi har forebyggelse, bæredygtighed og teknologi højt på agendaen. Dét giver dig og dine over 2.000 kolleger chancen for at bidrage til noget stort sammen.
Ildsjæle, der brænder for deres job
Se et par af vores ildsjæle fortælle, hvad de brænder for i det daglige.
Celine: Ansvaret
At have indflydelse på så mange danskeres tilværelse
Kasper: Løsningerne
At skabe værdi for kunderne, kollegerne og partnerne
Michelle: Kunderne
At sikre kunderne, så de ikke skal bekymre sig
Kaspar: Partnerskaberne
At være med til at tage hele forebyggelsesagendaen
Benjamin: Kulturen
At skabe en arbejdsplads, hvor alle føler sig set og hørt
Dorte: Processen
At opgaverne både har noget nyt og noget velkendt
Vi tilbyder
-
Fleksibilitet
Du og din leder har sammen frihed til at beslutte, hvad der er bedst for din trivsel, energien i teamet og sammenholdet på arbejdspladsen.
-
Attraktive vilkår
Der er mange kontante og sociale fordele ved at arbejde i forsikringsbranchen og Alm. Brand Group – lige fra lønnen, pensionen og fordelsordningerne til festerne og de mange medarbejderforeninger.
-
Skøn beliggenhed
Vi har kontorer flere steder i landet, og vores HQ ligger i København på Midtermolen – tæt ved Den Lille Havfrue, Kastellet og Østerport med udsigt over havet.