Skadebehandler til Indbo (Roskilde)
Vil du være i frontlinjen, når vores kunder har brug for hjælp? Og motiveres du af at skabe gode kundeoplevelser, levere stærke resultater og bidrage aktivt til både drift og udvikling?
Så er det måske dig, vi søger til vores Indbo-skadeafdeling i Roskilde.
Vi søger en kollega, der har lyst til at gøre en forskel for kunderne, bidrage til fællesskabet og tage aktiv del i den udvikling, der former fremtidens skadebehandling.
Om stillingen
Du bliver en del af et engageret kundecenterteam, hvor faglighed, kundeservice og samarbejde er fundamentet for vores succes.
Din primære opgave bliver at behandle og rådgive om indboskader, men vi hjælper hinanden på tværs af skadecentre og kompetencer. Derfor får du mulighed for løbende at udvikle din faglighed og opbygge erfaring inden for flere områder af privatforsikring.
Du vil have daglig kontakt med kunder via telefon og skriftlige henvendelser. Derfor søger vi en kollega, som motiveres af kundedialogen og som formår at skabe tryghed, overblik og gode løsninger, også når situationen er svær for kunden.
Sammen har vi ansvar for at sikre en effektiv og kvalitetsbevidst håndtering af skader og kundehenvendelser. Vi arbejder med både individuelle og fælles mål, og vi søger derfor en person, som tager ansvar for egne resultater og samtidig bidrager aktivt til teamets samlede succes.
Vi er midt i en spændende udvikling med fokus på optimering, digitalisering og nye måder at arbejde på. Derfor værdsætter vi kolleger, der møder forandringer med nysgerrighed og lysten til at bidrage til fremtidens skadebehandling.
Om dig
Du er drevet af at levere faglig kvalitet og trives i en rolle med høj kundekontakt. Samtidig er du en holdspiller, der naturligt tager ansvar og bidrager, hvor der er behov.
Vi forestiller os, at du:
Har erfaring med privatforsikringer, enten fra en rådgiverfunktion eller som skadebehandler – gerne med viden inden for indbo
Motiveres af at skabe gode kundeoplevelser
Har et positivt mindset og ser muligheder frem for begrænsninger
Tager ansvar for både kvalitet, produktivitet og resultater
Er proaktiv og byder ind, når kolleger eller andre afdelinger har brug for hjælp
Trives i en hverdag med forandringer, nye systemer og teknologier som AI og automatisering
Kommunikerer professionelt og tydeligt, både mundtligt og skriftligt
Arbejder struktureret og formår at prioritere dine opgaver effektivt
Vi arbejder med klare mål og KPI'er for blandt andet kvalitet, kundetilfredshed og produktivitet. Derfor er det også vigtigt, at du trives i et performancemiljø og ser målstyring som et redskab til løbende forbedring og stærkere kundeoplevelser.
Vi tilbyder
Hos os bliver du en del af et stærkt fællesskab med dygtige kolleger og en kultur, hvor vi hjælper hinanden og lykkes sammen.
Derudover tilbyder vi:
Kontor i Roskilde tæt på stationen
Mulighed for op til to ugentlige hjemmearbejdsdage efter oplæringsperioden
Attraktiv lønpakke med pension, tandforsikring og medarbejderfordele
Gode muligheder for faglig udvikling
En arbejdsplads i bevægelse, hvor du får mulighed for at påvirke både processer, arbejdsgange og kundeoplevelser
Ansøgning
Har vi vækket din nysgerrighed, så send os dit CV hurtigst muligt og senest 7. oktober.
Vil du gerne vide mere, så er du velkommen til at kontakte afdelingschef Lasse Wiegand-Hansen tlf. 60547434.
Vi læser ansøgningerne, så snart de lander i indbakken, og vi kalder løbende kandidater til første samtale. Herudover afholder vi 2. runde samtaler med afsæt i en personlighedsanalyse og en logisk test.
Opstart 1. december – og gerne før.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Til dig, der søger hos os
Du er velkommen til at bruge AI, når du søger hos os. Det vigtigste for os er, at vi stadig kan mærke dig – dine refleksioner og din motivation.
I vores rekrutteringsproces er der mennesker hele vejen. Vi bruger ikke AI til at screene eller vurdere ansøgninger.
Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt. Vi opfordrer alle – uanset alder, køn, baggrund, handicap eller oprindelse – til at søge stillingen.
Alm. Brand Group er en af Danmarks største forsikringsselskaber, og omfatter både Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring. Vi er over 2000 medarbejdere, der arbejder for at sikre og forsikre vores flere end 800.000 kunder. Vores fundament er fokus på kunden, høj arbejdsglæde og vores værdisæt: Vi er ambitiøse, Vi er ordentlige, Vi udviser tillid. Læs mere om Alm. Brand Group på almbrandgroup.com. Følg os på LinkedIn: Alm. Brand Group.
- Afdeling
- Operations
- Lokationer
- Roskilde
Vi skaber noget stort. Sammen.
I Alm. Brand Group giver vores faglighed og bredde dig mulighed for at dyrke lige dét, du brænder for. Vi har forebyggelse, bæredygtighed og teknologi højt på agendaen. Dét giver dig og dine over 2.000 kolleger chancen for at bidrage til noget stort sammen.
Ildsjæle, der brænder for deres job
Se et par af vores ildsjæle fortælle, hvad de brænder for i det daglige.
Celine: Ansvaret
At have indflydelse på så mange danskeres tilværelse
Kasper: Løsningerne
At skabe værdi for kunderne, kollegerne og partnerne
Michelle: Kunderne
At sikre kunderne, så de ikke skal bekymre sig
Kaspar: Partnerskaberne
At være med til at tage hele forebyggelsesagendaen
Benjamin: Kulturen
At skabe en arbejdsplads, hvor alle føler sig set og hørt
Dorte: Processen
At opgaverne både har noget nyt og noget velkendt
Vi tilbyder
-
Fleksibilitet
Du og din leder har sammen frihed til at beslutte, hvad der er bedst for din trivsel, energien i teamet og sammenholdet på arbejdspladsen.
-
Attraktive vilkår
Der er mange kontante og sociale fordele ved at arbejde i forsikringsbranchen og Alm. Brand Group – lige fra lønnen, pensionen og fordelsordningerne til festerne og de mange medarbejderforeninger.
-
Skøn beliggenhed
Vi har kontorer flere steder i landet, og vores HQ ligger i København på Midtermolen – tæt ved Den Lille Havfrue, Kastellet og Østerport med udsigt over havet.