Driftskoordinator til Kundecenterdrift- og udvikling
Trives du med at få forretningsdriften til at gå op hver eneste dag, også når planerne ændrer sig undervejs? Og motiveres du af at kombinere operationel planlægning med analyser og forbedringer, der gør en reel forskel for forretningen?
Hos Alm. Brand Group søger vi en Driftskoordinator, som har lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem planlægning, intraday management og udvikling. Rollen er for dig, der både kan dykke ned i detaljerne og samtidig se mulighederne for at optimere måden, vi arbejder på.
Om jobbet
Du bliver en del af Workforce Management-teamet, som understøtter kundecentrene på tværs af salg og skade. Vores vigtigste opgave er at sikre, at de rette medarbejdere til stedet, når kunderne ringer, så vi skaber de bedste forudsætninger for både kunder, rådgivere og forretning.
Rollen er tæt på den daglige drift. En stor del af din hverdag vil handle om planlægning, koordinering og løbende justering af bemanding og aktiviteter. Samtidig er vi i gang med at styrke Workforce Management som et mere aktivt ledelsesværktøj i organisationen. Derfor bliver du også en vigtig sparringspartner, når vi skal omsætte data til indsigter og forbedringer.
Workforce Management spiller en stadig større rolle i vores kundecentre, og du bliver en del af rejsen med at forankre et mere datadrevet og proaktivt setup på tværs af organisationen.
Det betyder, at du får en hverdag med mange interessenter og forskellige perspektiver. Derfor søger vi dig, der trives i forandringer og motiveres af at skabe struktur, retning og samarbejde på tværs. Du ser ikke usikkerhed som et problem, der skal undgås, men som en naturlig del af udvikling, og du formår at bevare roen og fokus, mens løsningerne tager form.
Dine primære opgaver bliver
Udarbejde og vedligeholde bemandings-, vagt- og ferieplaner
Overvåge den daglige drift og sikre de nødvendige justeringer gennem Realtime Management
Koordinere aktiviteter og ressourcer på tværs af kundecentrene
Understøtte ledere og medarbejdere med spørgsmål omkring planlægning og drift
Facilitere driftsdialoger og bidrage med anbefalinger baseret på data og indsigt
Analysere kapacitet, performance og belastningsmønstre for at identificere forbedringsmuligheder
Bidrage til udviklingen af Workforce Management-processer, værktøjer og arbejdsgange
Omsætte analyser til konkrete forslag, der styrker kundedrift, effektivitet og ressourceudnyttelse
Kort sagt bliver du en nøglespiller i samarbejdet omkring den daglige drift og den fortsatte udvikling af Workforce Management i Alm. Brand Group.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
Har erfaring med Workforce Management, kapacitetsplanlægning eller og Realtime Management
Har solidt kendskab til Calabrio og gerne erfaring med Puzzel
Trives med både operationelle opgaver og analytiske problemstillinger
Motiveres af at få ting til at fungere i praksis og kan lide at operere på flere niveauer
Er nysgerrig på data og kan omsætte analyser til konkrete anbefalinger
Kan navigere i en organisation under udvikling og bevare overblikket, når prioriteringer ændrer sig
Kommunikerer tydeligt og evner at skabe forståelse og samarbejde på tværs af forskellige interessenter
Arbejder selvstændigt, tager ansvar og byder ind, hvor der er behov
Det væsentligste er, at du kan lide at bringe dig selv i spil i forskellige opgavetyper på både operationelt og strategisk plan. Du får brug for en pragmatisk tilgang til løsninger og lykkes især, når du evner at skabe gode relationer og stærkt samarbejde i organisationen.
Vi tilbyder
Hos os får du en central rolle med stor variation og mulighed for at sætte dit aftryk på, hvordan Workforce Management skal udvikle sig i de kommende år.
Du bliver en del af et team med stærkt sammenhold, høj faglighed og en praktisk tilgang til opgaverne. Vi hjælper hinanden, deler viden og arbejder kontinuerligt med at forbedre både drift og processer.
Samtidig tilbyder vi:
Fleksibilitet i hverdagen og mulighed for hjemmearbejde
Attraktiv lønpakke med pension samt sundheds- og tandforsikring
Rabatordninger og øvrige medarbejderfordele
Arbejdsplads på Midtermolen og i Codanhus i København
Ansøgning
Send din ansøgning og CV snarest muligt og senest 30. september. Vi screener ansøgninger og afholder samtaler løbende. Vi afholder både en første faglig samtale og en 2. samtale med logisk test og personlighedsanalyse. Det er med opstart hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Anne Uhler, Chef for Workforce Management og Driftsanalyse, på telefon +45 40 98 35 94.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Til dig, der søger hos os
Du er velkommen til at bruge AI, når du søger hos os. Det vigtigste for os er, at vi stadig kan mærke dig – dine refleksioner og din motivation.
I vores rekrutteringsproces er der mennesker hele vejen. Vi bruger ikke AI til at screene eller vurdere ansøgninger.
Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt. Vi opfordrer alle – uanset alder, køn, baggrund, handicap eller oprindelse – til at søge stillingen.
Alm. Brand Group er en af Danmarks største forsikringsselskaber, og omfatter både Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring. Vi er over 2000 medarbejdere, der arbejder for at sikre og forsikre vores flere end 800.000 kunder. Vores fundament er fokus på kunden, høj arbejdsglæde og vores værdisæt: Vi er ambitiøse, Vi er ordentlige, Vi udviser tillid. Læs mere om Alm. Brand Group på almbrandgroup.com. Følg os på LinkedIn: Alm. Brand Group.
- Afdeling
- Operations
- Lokationer
- København
Vi skaber noget stort. Sammen.
I Alm. Brand Group giver vores faglighed og bredde dig mulighed for at dyrke lige dét, du brænder for. Vi har forebyggelse, bæredygtighed og teknologi højt på agendaen. Dét giver dig og dine over 2.000 kolleger chancen for at bidrage til noget stort sammen.
Ildsjæle, der brænder for deres job
Se et par af vores ildsjæle fortælle, hvad de brænder for i det daglige.
Celine: Ansvaret
At have indflydelse på så mange danskeres tilværelse
Kasper: Løsningerne
At skabe værdi for kunderne, kollegerne og partnerne
Michelle: Kunderne
At sikre kunderne, så de ikke skal bekymre sig
Kaspar: Partnerskaberne
At være med til at tage hele forebyggelsesagendaen
Benjamin: Kulturen
At skabe en arbejdsplads, hvor alle føler sig set og hørt
Dorte: Processen
At opgaverne både har noget nyt og noget velkendt
Vi tilbyder
-
Fleksibilitet
Du og din leder har sammen frihed til at beslutte, hvad der er bedst for din trivsel, energien i teamet og sammenholdet på arbejdspladsen.
-
Attraktive vilkår
Der er mange kontante og sociale fordele ved at arbejde i forsikringsbranchen og Alm. Brand Group – lige fra lønnen, pensionen og fordelsordningerne til festerne og de mange medarbejderforeninger.
-
Skøn beliggenhed
Vi har kontorer flere steder i landet, og vores HQ ligger i København på Midtermolen – tæt ved Den Lille Havfrue, Kastellet og Østerport med udsigt over havet.