Leder til afdeling for skadebehandling – Ansvar og Cyber
Har du potentialet til at blive en stærk medarbejderleder – og lysten til at kombinere drift og kompleksitet?
Vi søger en leder, som ønsker at tage næste skridt. Du får ansvar for en stærk faglig afdeling, hvor din vigtigste opgave bliver at skabe retning, engagement og performance.
Dette er rollen for dig, der vil kombinere ledelse og faglig tyngde – og som motiveres af at skabe resultater gennem andre i et komplekst og dynamisk område.
Om jobbet
Som leder bliver du ansvarlig for en afdeling på ca. 10 specialister. Afdelingen håndterer skader inden for erhvervs- og produktansvar (tingskader), specialistansvar, privatansvar og cyberforsikring og har et højt fagligt niveau. Det er en fordel, hvis du også kan hjælpe på konkrete skadehåndteringer, men det primære fokus er medarbejderledelse.
Dine opgaver vil bl.a. være:
Drive en effektiv og veldrevet drift med høj kvalitet og høj kundetilfredshed
Sikre stærke kundeoplevelser
Videreudvikle teamets faglighed og kundefokus
Optimere processer og løfte performance gennem data, struktur og nye værktøjer
Implementering af best practice og nye arbejdsgange
Bidrage aktivt til udvikling af AI- og digitale løsninger i skadebehandlingen
Du er en synlig og tilgængelig leder i hverdagen, som sætter en klar retning gennem fælles KPI’er og arbejder aktivt med både trivsel og performance i afdelingen. Du støtter medarbejderne i deres udvikling, og møder afdelingens behov for faglig eller personlig sparring.
Du deltager med sparring i komplekse sager, og i potentielle uenigheder med kunder og mæglere. Du håndterer svære dialoger med ro og tydelighed og bidrager til en fælles kultur, der stræber efter en ensartet tilgang i kundeoplevelsen.
Du bliver en vigtig kulturbærer i en afdeling, hvor vi arbejder målrettet på at styrke både kvalitet, effektivitet og samarbejde.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
Har en stor motivation for at arbejde med medarbejderledelse og gerne erfaring fra et driftsteam – ledelseserfaring er ikke et krav
Har erfaring fra ansvarsskader eller tilsvarende komplekst fagområde
Har selvtillid og mod til at tage beslutninger og stå fast
Er empatisk og god til at motivere og engagere andre
Trives i en hverdag med både drift, performance og ledelse
Derudover er det en fordel, hvis du har erfaring med procesoptimering, data og juridiske problemstillinger, men det vigtigste er din tilgang og dit ledelsespotentiale.
Vi tilbyder
Stillingen er en oplagt mulighed for at tage skridtet ind i driftsledelse i et fagligt miljø, hvor samarbejde og sparring er en naturlig del af hverdagen. Du får både støtte til din ledelsesmæssige udvikling og reel indflydelse på kultur, performance og udvikling. I Alm. Brand Group er vi i gang med at udvikle moderne dataværktøjer og AI.
Vi tilbyder en attraktiv lønpakke med pension, tand- og sundhedsforsikring samt en stribe andre fordele.
Ansøgning
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte SVP for Store og Komplekse Skader, Peter Flemmer, på +45 20 24 85 48 eller rpfl@abgroup.dk. Han er tilgængelig fra den 20. juli.
Ansøgningsfristen er den 5. august.
Første runde samtaler, med fokus på de faglige kompetencer, forventes afholdt i uge 33, mens anden runde samtaler finder sted i uge 34 og vil inkludere både personlighedstest og logisk test.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Til dig, der søger hos os
Du er velkommen til at bruge AI, når du søger hos os. Det vigtigste for os er, at vi stadig kan mærke dig – dine refleksioner og din motivation.
I vores rekrutteringsproces er der mennesker hele vejen. Vi bruger ikke AI til at screene eller vurdere ansøgninger.
Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt. Vi opfordrer alle – uanset alder, køn, baggrund, handicap eller oprindelse – til at søge stillingen.
Alm. Brand Group er en af Danmarks største forsikringsselskaber, og omfatter både Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring. Vi er over 2000 medarbejdere, der arbejder for at sikre og forsikre vores flere end 800.000 kunder. Vores fundament er fokus på kunden, høj arbejdsglæde og vores værdisæt: Vi er ambitiøse, Vi er ordentlige, Vi udviser tillid. Læs mere om Alm. Brand Group på almbrandgroup.com. Følg os på LinkedIn: Alm. Brand Group.
- Afdeling
- Operations
- Lokationer
- København
- Remote-status
- Hybrid
Vi skaber noget stort. Sammen.
I Alm. Brand Group giver vores faglighed og bredde dig mulighed for at dyrke lige dét, du brænder for. Vi har forebyggelse, bæredygtighed og teknologi højt på agendaen. Dét giver dig og dine over 2.000 kolleger chancen for at bidrage til noget stort sammen.
Ildsjæle, der brænder for deres job
Se et par af vores ildsjæle fortælle, hvad de brænder for i det daglige.
Celine: Ansvaret
At have indflydelse på så mange danskeres tilværelse
Kasper: Løsningerne
At skabe værdi for kunderne, kollegerne og partnerne
Michelle: Kunderne
At sikre kunderne, så de ikke skal bekymre sig
Kaspar: Partnerskaberne
At være med til at tage hele forebyggelsesagendaen
Benjamin: Kulturen
At skabe en arbejdsplads, hvor alle føler sig set og hørt
Dorte: Processen
At opgaverne både har noget nyt og noget velkendt
Vi tilbyder
-
Fleksibilitet
Du og din leder har sammen frihed til at beslutte, hvad der er bedst for din trivsel, energien i teamet og sammenholdet på arbejdspladsen.
-
Attraktive vilkår
Der er mange kontante og sociale fordele ved at arbejde i forsikringsbranchen og Alm. Brand Group – lige fra lønnen, pensionen og fordelsordningerne til festerne og de mange medarbejderforeninger.
-
Skøn beliggenhed
Vi har kontorer flere steder i landet, og vores HQ ligger i København på Midtermolen – tæt ved Den Lille Havfrue, Kastellet og Østerport med udsigt over havet.