Skaderådgiver til Ulykkesskader med stort drive og nysgerrighed
Vil du gerne arbejde med forsikringer? Vil du gøre en forskel for mennesker, når de har brug for hjælp – og samtidig blive en del af en afdeling i udvikling?
I Alm. Brand Group søger vi en ny kollega til vores Ulykkes-team i Søften. Vi leder efter dig, der har lyst til at lære, udvikle dig fagligt og bidrage til et team, hvor samarbejde, ansvarlighed og kundeservice er i centrum.
Om jobbet
Som skadebehandler hjælper du kunder, der har været ude for en ulykke, og du følger deres sag gennem hele forløbet. Du bliver en del af et erfarent team med høj faglighed, stærkt sammenhold og en fælles ambition om at skabe gode kundeoplevelser.
Afdelingen er i en spændende udvikling. Vi arbejder målrettet med at forbedre vores processer, skabe større gennemsigtighed i vores resultater og sikre, at vi er til stede, når kunderne har brug for os. Derfor søger vi en kollega, som trives med forandringer, tager ansvar for egne opgaver og har lyst til at bidrage til fællesskabet.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
Behandle ulykkessager fra start til slut
Indsamle og vurdere relevante oplysninger i den enkelte sag
Rådgive og vejlede kunder gennem deres skadeforløb
Kommunikere med kunder, behandlere, advokater og øvrige samarbejdspartnere
Træffe afgørelser i overensstemmelse med gældende regler og forsikringsvilkår
Bidrage til udviklingen af teamets arbejdsgange og kundeoplevelse
Om dig
Du behøver ikke være specialist i ulykkesskader eller have mange års erfaring fra forsikringsbranchen. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære, har et godt drive og motiveres af at skabe resultater sammen med andre.
Måske er du nyuddannet finansbachelor, finanselev eller kommer med erfaring fra forsikring, bank, kundeservice eller anden sagsbehandling. Fællesnævneren er, at du er nysgerrig, initiativrig og klar på at udvikle dig.
Vi forestiller os, at du:
Arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver
Trives i en hverdag med tempo og mange kontaktflader
Er positiv, samarbejdsorienteret og bidrager til et godt arbejdsmiljø
Er forandringsparat og ser muligheder i nye måder at arbejde på
Har lyst til at modtage feedback og udvikle dine kompetencer
Kommunikerer klart og professionelt på dansk – både mundtligt og skriftligt
Har gode IT-kompetencer og interesse for digitale værktøjer
Du lykkes hos os, hvis du har lyst til at lære nyt, tage ansvar og være en aktiv del af teamets fælles succes.
Vi tilbyder
Du bliver en del af et team, hvor hjælpsomhed, arbejdsglæde og faglig sparring er en naturlig del af hverdagen. Vi tror på, at de bedste resultater skabes i fællesskab, og vi investerer i vores medarbejderes udvikling.
Vi tilbyder en spændende stilling med gode muligheder for både personlig og faglig udvikling, grundig oplæring og adgang til relevante uddannelsesforløb. Samtidig får du dygtige kolleger, en uformel omgangstone og mulighed for at sætte dit præg på en afdeling, der er i udvikling.
Arbejdsstedet er på Omega 3 i Søften ved Hinnerup, tæt på Aarhus. Stillingen er på 37 timer om ugen, og løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten med Forsikringsforbundet (DFL).
Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef, Anne Lerche, på +45 30 37 86 02. Anne holder ferie i uge 29 og 30, men du er meget velkommen til at sende en sms, så vender hun tilbage hurtigst muligt.
Vi behandler ansøgninger løbende. Ansøgningsfristen er 26. juli, og vi forventer at afholde første samtaler i uge 31 og 32 samt anden samtaler i uge 34. Tiltrædelse sker efter aftale.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Til dig, der søger hos os
Du er velkommen til at bruge AI, når du søger hos os. Det vigtigste for os er, at vi stadig kan mærke dig – dine refleksioner og din motivation.
I vores rekrutteringsproces er der mennesker hele vejen. Vi bruger ikke AI til at screene eller vurdere ansøgninger.
Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt. Vi opfordrer alle – uanset alder, køn, baggrund, handicap eller oprindelse – til at søge stillingen.
Alm. Brand Group er en af Danmarks største forsikringsselskaber, og omfatter både Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring. Vi er over 2000 medarbejdere, der arbejder for at sikre og forsikre vores flere end 800.000 kunder. Vores fundament er fokus på kunden, høj arbejdsglæde og vores værdisæt: Vi er ambitiøse, Vi er ordentlige, Vi udviser tillid. Læs mere om Alm. Brand Group på almbrandgroup.com. Følg os på LinkedIn: Alm. Brand Group.
- Afdeling
- Operations
- Lokationer
- Aarhus
- Remote-status
- Hybrid
Vi skaber noget stort. Sammen.
I Alm. Brand Group giver vores faglighed og bredde dig mulighed for at dyrke lige dét, du brænder for. Vi har forebyggelse, bæredygtighed og teknologi højt på agendaen. Dét giver dig og dine over 2.000 kolleger chancen for at bidrage til noget stort sammen.
Ildsjæle, der brænder for deres job
Se et par af vores ildsjæle fortælle, hvad de brænder for i det daglige.
Celine: Ansvaret
At have indflydelse på så mange danskeres tilværelse
Kasper: Løsningerne
At skabe værdi for kunderne, kollegerne og partnerne
Michelle: Kunderne
At sikre kunderne, så de ikke skal bekymre sig
Kaspar: Partnerskaberne
At være med til at tage hele forebyggelsesagendaen
Benjamin: Kulturen
At skabe en arbejdsplads, hvor alle føler sig set og hørt
Dorte: Processen
At opgaverne både har noget nyt og noget velkendt
Vi tilbyder
-
Fleksibilitet
Du og din leder har sammen frihed til at beslutte, hvad der er bedst for din trivsel, energien i teamet og sammenholdet på arbejdspladsen.
-
Attraktive vilkår
Der er mange kontante og sociale fordele ved at arbejde i forsikringsbranchen og Alm. Brand Group – lige fra lønnen, pensionen og fordelsordningerne til festerne og de mange medarbejderforeninger.
-
Skøn beliggenhed
Vi har kontorer flere steder i landet, og vores HQ ligger i København på Midtermolen – tæt ved Den Lille Havfrue, Kastellet og Østerport med udsigt over havet.