Release and Environment Lead
Har du stærk forståelse for DevOps, CI/CD og miljøstyring – og evnen til at skabe retning i en kompleks organisation? Er du drevet af at finde nye og smartere måder at arbejde på?
I Alm. Brand Group søger vi en fremsynet profil, der kan tage fagligt ansvar for vores tværgående arbejde med miljøer og releases. Hvis du motiveres af at skabe struktur, transparens og moderne løsninger og trives med samarbejde på tværs, er det her jobbet for dig.
Om stillingen
Du bliver en del af Udviklingssupport – en central afdeling, der driver fagligheder og platforme på tværs af organisationen inden for test, DevOps, integration, tooling samt miljø og release.
Vi arbejder ud fra mantraet “Vi gør det nemt at gøre det rigtigt”.
Din rolle bliver at sætte retning for, hvordan vi arbejder med releases og miljøer i hele organisationen. I dag findes der stærke kompetencer i de enkelte teams, men vi mangler en fælles tilgang og standarder. Her bliver du bindeleddet, der skaber overblik, sammenhæng og en mere ensartet måde at arbejde på.
Det her er ikke en klassisk release manager-rolle. Du skal ikke "bare" koordinere releases – du skal være med til at gentænke og forbedre, hvordan vi gør det. Med afsæt i DevOps og CI/CD arbejder du både strategisk og hands-on med at styrke automatisering, pipelines og miljøstyring, så det bliver nemmere for teams at levere kvalitet hurtigt og sikkert.
Du bliver desuden drivkraft i vores Community of Practice på området, hvor du samler organisationen, deler best practices og løfter det faglige niveau. Samtidig er du med til at sikre, at vores Ways of Working og Software Development Lifecycle bliver omsat til konkrete løsninger i værktøjer som GitHub og Jira – tæt på udviklernes hverdag.
Helt overordnet betyder det, at dine opgaver bliver, at:
Sætte retning for arbejdet med releases og miljøer på tværs af organisationen
Skabe struktur, transparens og enkle, fælles processer
Drive og udvikle Community of Practice for området
Omsætte Ways of Working og SDLC til konkrete løsninger i værktøjer og pipelines
Styrke og videreudvikle CI/CD, DevOps-principper og automatisering
Identificere og drive forbedringer – herunder bruge AI til smartere processer
Understøtte teams og gøre det nemt at levere sikkert og effektivt
Om dig
Du er en teknisk stærk og nysgerrig profil, der trives i krydsfeltet mellem strategi og praksis. Du har en god forståelse for DevOps, CI/CD og pipelines – og motiveres af at finde smartere, mere automatiserede måder at arbejde på.
Du er ikke kun optaget af at få tingene til at fungere i dag, men af hvordan de kan gøres bedre i morgen. Du udfordrer eksisterende processer og tager initiativ til forbedringer, der skaber reel værdi på tværs af teams.
Samtidig er du god til at skabe overblik og retning i komplekse organisationer. Du samarbejder naturligt med forskellige interessenter og samler folk om fælles løsninger og standarder.
For at blive en succes i rollen, forestiller vi os, at du:
Har erfaring med DevOps, CI/CD og pipelines
Har arbejdet med release- og miljøstyring i en kompleks organisation
Er struktureret og god til at skabe transparens og overblik
Trives med at arbejde tværgående og facilitere samarbejde
Har lyst til at drive faglig udvikling, fx gennem et Community of Practice
Har interesse for automatisering og nye teknologier – herunder AI
Du kommunikerer sikkert og ubesværet på både dansk og engelsk – både i skrift og tale
Du skaber ro og retning i det komplekse. Du tager ansvar, gør tingene forståelige og hjælper andre med at lykkes gennem samarbejde.
Vi tilbyder
Du får en central rolle med stor indflydelse på, hvordan vi arbejder med softwareudvikling på tværs af organisationen – og mulighed for at sætte et tydeligt aftryk på vores fremtidige måde at levere software på.
Du bliver en del af et miljø med høj faglighed, tæt samarbejde og fokus på kvalitet, forbedringer og nye teknologier – herunder AI.
Vi tilbyder en attraktiv lønpakke med pension, sundhedsforsikring og øvrige medarbejdergoder.
Sådan søger du
Vi vil gerne gøre det nemt for dig at søge. Derfor beder vi ikke om en lang ansøgning - men om dine svar på 4 spørgsmål. Det fortæller os langt mere om, hvordan du arbejder i hverdagen.
Det er hurtigere for dig. Og det giver os et meget skarpere billede af dig som Release & Environment Lead.
Så brug et øjeblik på spørgsmålene og send os dit CV - og lad os tage dialogen derfra.
Praktisk og hvis du har spørgsmål
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for Udviklingssupport, Allan Wohlgemuth, +45 29 26 92 99.
Han er på ferie, men kan kontaktes fra d. 20. juli, hvor du er velkommen til at ringe. I mellemtiden er du også velkommen til at sende en mail på: alwo@abgroup.dk.
Vi forventer at holde første samtaler i uge 32 (fra d. 3. august).
Vi glæder os til at høre fra dig!
Til dig, der søger hos os
Du er velkommen til at bruge AI, når du søger hos os. Det vigtigste for os er, at vi stadig kan mærke dig – dine refleksioner og din motivation.
I vores rekrutteringsproces er der mennesker hele vejen. Vi bruger ikke AI til at screene eller vurdere ansøgninger.
Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt. Vi opfordrer alle – uanset alder, køn, baggrund, handicap eller oprindelse – til at søge stillingen.
Alm. Brand Group er en af Danmarks største forsikringsselskaber, og omfatter både Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring. Vi er over 2000 medarbejdere, der arbejder for at sikre og forsikre vores flere end 800.000 kunder. Vores fundament er fokus på kunden, høj arbejdsglæde og vores værdisæt: Vi er ambitiøse, Vi er ordentlige, Vi udviser tillid. Læs mere om Alm. Brand Group på almbrandgroup.com. Følg os på LinkedIn: Alm. Brand Group.
- Afdeling
- Operations
- Lokationer
- København
Vi skaber noget stort. Sammen.
I Alm. Brand Group giver vores faglighed og bredde dig mulighed for at dyrke lige dét, du brænder for. Vi har forebyggelse, bæredygtighed og teknologi højt på agendaen. Dét giver dig og dine over 2.000 kolleger chancen for at bidrage til noget stort sammen.
Ildsjæle, der brænder for deres job
Se et par af vores ildsjæle fortælle, hvad de brænder for i det daglige.
Celine: Ansvaret
At have indflydelse på så mange danskeres tilværelse
Kasper: Løsningerne
At skabe værdi for kunderne, kollegerne og partnerne
Michelle: Kunderne
At sikre kunderne, så de ikke skal bekymre sig
Kaspar: Partnerskaberne
At være med til at tage hele forebyggelsesagendaen
Benjamin: Kulturen
At skabe en arbejdsplads, hvor alle føler sig set og hørt
Dorte: Processen
At opgaverne både har noget nyt og noget velkendt
Vi tilbyder
-
Fleksibilitet
Du og din leder har sammen frihed til at beslutte, hvad der er bedst for din trivsel, energien i teamet og sammenholdet på arbejdspladsen.
-
Attraktive vilkår
Der er mange kontante og sociale fordele ved at arbejde i forsikringsbranchen og Alm. Brand Group – lige fra lønnen, pensionen og fordelsordningerne til festerne og de mange medarbejderforeninger.
-
Skøn beliggenhed
Vi har kontorer flere steder i landet, og vores HQ ligger i København på Midtermolen – tæt ved Den Lille Havfrue, Kastellet og Østerport med udsigt over havet.