GDPR-specialister til Alm. Brand Group
Vi søger lige nu GDPR-specialister med blik for de praktiske løsninger i hverdagen
Er du bedst, når du får lov at omsætte GDPR og databeskyttelsesreglerne til praktiske og værdiskabende løsninger for stakeholders i forretningen, og trives du i en hverdag, hvor kompleksiteten og samspillet med anden lovgivning skal omdannes til klar og tydelig tale?
Stærke sparringspartnere til databeskyttelse
Hvis du er uddannet cand. jur eller cand. merc. jur med solid juridisk indsigt og erfaring med GDPR, og du samtidig kan omsætte jura og regler til brugbare løsninger i praksis, så har du det helt rigtige fundament for rollen.
Her får du en nøglerolle i arbejdet med at sikre, at Alm Brand-koncernen overholder databeskyttelsesreglerne. Du kan se frem til et job med en stor kontaktflade på tværs af hele koncernen som gør, at ikke to dage er ens og som løbende giver nye indsigter og ny læring.
Du får stort ansvar og indflydelse på de enkelte opgaver og udførelsen, og du vil opleve at blive mødt med tillid både til dig og dit arbejde og forventningen om, at du bidrager.
Dine primære opgaver bliver sammen med dine nære kollegaer at:
Opdatere persondatapolitikker og samtykketekster samt vedligeholde vores art. 30-fortegnelse
Understøtte den daglige drift i forretningen i forbindelse med af overholdelse af databeskyttelsesreglerne, herunder i form af risikovurderinger og udarbejdelse af databehandleraftaler
Undervise i udvalgte GDPR-problematikker ud fra en praktisk og operationel tilgang
Hjælpe vores sagsbehandler med at håndtere og vurdere brud på persondatasikkerheden, herunder indberette brud til Datatilsynet, samt besvare registreredes anmodninger
Agere som kontaktperson og sparringspartner for kollegaer i hele koncernen ved spørgsmål og udviklingsprojekter angående databeskyttelse
Jurister med erfaring indenfor GDPR
Da en af vores erfarne jurister skal videre, og en anden skal på barsel til sommer, søger vi både:
En jurist til en fast stilling
En barselsvikar – hvor nyuddannede jurister også kan komme i betragtning
Du er cand.jur. eller cand.merc.jur. og har et par års erfaring med at arbejde med GDPR og databeskyttelse i en praktisk kontekst – enten fra en tilsvarende stilling eller et studiejob. Har du kendskab til den finansielle sektor, herunder forsikringsbranchen, er det et plus.
Uanset baggrund og erfaring skaber du overblik og struktur over flere sideløbende opgaver og sikrer, at du bruger din tid rigtigt. Derudover er det vigtigt, at du har interesse i og er god til kommunikation både mundtligt og skriftligt, samt at du kan oversætte juridisk sprog, så det giver mening for kunder og kollegaer, der ikke har samme baggrund som dig. Dit arbejde med fortrolige og ofte følsomme oplysninger kræver selvsagt også grundighed og ordentlighed.
Din nye afdeling
Din nye arbejdsplads ligger på Midtermolen – lige ved vandet og i gåafstand fra både Østerport og Langelinie. Her sidder GDPR & Databeskyttelsesjura som et team på fem mennesker inkl. dig. Vi er en del af Jura i Alm. Brand Group, og vi arbejder tæt sammen med både forretningen og vores DPO om de juridiske opgaver, der følger med at være en stor finansiel koncern.
Hverdagen er præget af tæt samarbejde og faglig sparring, hvor vi bruger hinanden aktivt og deler både viden og overvejelser for at løse opgaverne ordentligt. Arbejdet spænder bredt, og du kommer til at kombinere juridiske vurderinger, praktiske opgaver og dialoger med kollegaer, der har brug for hjælp til konkrete problemstillinger.
Når det kommer til vilkår, får du en samlet lønpakke, der rent faktisk gør hverdagen lidt lettere. Den indeholder blandt andet pension, sundheds- og tandlægeforsikring, og så har vi en frokostordning, som folk faktisk bruger og er glade for, fordi den er varieret og lavet fra bunden i vores eget køkken.
Sådan søger du
Vi ønsker ikke en ansøgning, men derimod vil vi meget gerne bede om dit CV og at du besvarer tre screeningsspørgsmål, når du søger stillingen.
Vi bruger screeningsspørgsmål i stedet for en klassisk ansøgning, fordi vi gerne vil forstå din refleksion og din tilgang til arbejdet – ikke hvor godt du kan skrive en motiveret tekst.
Har du nogen spørgsmål?
Hvis du vil vide mere om jobbet, inden du søger, er du velkommen til at kontakte Chef for GDPR & Databeskyttelsesjura Vibeke Rønn på tlf. 2049 8473.
Er du vores nye kollega?
Vi inviterer løbende til samtale, og vi lukker processen, når de rette kandidater er landet. Husk også at skrive, om du søger én af stillingerne eller begge.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Alm. Brand Group er en af Danmarks største forsikringsselskaber, og omfatter både Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring. Vi er over 2000 medarbejdere, der arbejder for at sikre og forsikre vores flere end 700.000 kunder. Vores fundament er fokus på kunden, høj arbejdsglæde og vores værdisæt: Vi er ambitiøse, Vi er ordentlige, Vi udviser tillid. Læs mere om Alm. Brand Group på almbrandgroup.com. Følg os på LinkedIn: Alm. Brand Group. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, baggrund, handicap eller oprindelse til at søge stillingen.
- Afdeling
- Strategy & Governance
- Lokationer
- København
Vi skaber noget stort. Sammen.
I Alm. Brand Group giver vores faglighed og bredde dig mulighed for at dyrke lige dét, du brænder for. Vi har forebyggelse, bæredygtighed og teknologi højt på agendaen. Dét giver dig og dine over 2.000 kolleger chancen for at bidrage til noget stort sammen.
Ildsjæle, der brænder for deres job
Se et par af vores ildsjæle fortælle, hvad de brænder for i det daglige.
Celine: Ansvaret
At have indflydelse på så mange danskeres tilværelse
Kasper: Løsningerne
At skabe værdi for kunderne, kollegerne og partnerne
Michelle: Kunderne
At sikre kunderne, så de ikke skal bekymre sig
Kaspar: Partnerskaberne
At være med til at tage hele forebyggelsesagendaen
Benjamin: Kulturen
At skabe en arbejdsplads, hvor alle føler sig set og hørt
Dorte: Processen
At opgaverne både har noget nyt og noget velkendt
Vi tilbyder
-
Fleksibilitet
Du og din leder har sammen frihed til at beslutte, hvad der er bedst for din trivsel, energien i teamet og sammenholdet på arbejdspladsen.
-
Attraktive vilkår
Der er mange kontante og sociale fordele ved at arbejde i forsikringsbranchen og Alm. Brand Group – lige fra lønnen, pensionen og fordelsordningerne til festerne og de mange medarbejderforeninger.
-
Skøn beliggenhed
Vi har kontorer flere steder i landet, og vores HQ ligger i København på Midtermolen – tæt ved Den Lille Havfrue, Kastellet og Østerport med udsigt over havet.