Kommunikationsmedarbejder til Alm. Brand Foreningen 1792
Er du vores nye kommunikationsmedarbejder, der får indhold ud at leve – på tværs af kanaler?
Vil du arbejde med kommunikation, hvor indhold, kvalitet og eksekvering er i centrum, og hvor dit arbejde når bredt ud til foreningens op mod 800.000 medlemmer og de mange aktører, vi samarbejder med om børn og unges trivsel.
Alm. Brand Foreningen 1792 søger en kommunikationsmedarbejder, der er stærk på indholdsproduktion og digitale kanaler, og som trives med at få kommunikation sikkert og professionelt ud over rampen. Stillingen er eksekverende, tæt på beslutningerne og med mulighed for gradvist ansvar i en organisation, hvor kommunikation spiller en central rolle.
Du refererer direkte til kommunikationschefen og bliver en vigtig del af en kommunikationsfunktion under opbygning.
Dine opgaver
Du får en bred, men klart afgrænset rolle med fokus på produktion, versionering og kanaldrift. Dine primære opgaver vil være at:
versionere og tilpasse artikler, historier og illustrationer til foreningens egne kanaler
udarbejde artikler og indhold til nyhedsbreve til repræsentantskabet
bidrage med kommunikationsmateriale til foreningens otte årlige bestyrelsesmøder
arbejde med layout og præsentationer - herunder PowerPoint
bidrage til udsendelse af nyhedsbrev til op mod 800.000 medlemmer (gerne med teknisk snilde)
udarbejde content til sociale medier for foreningen og foreningens direktør
vedligeholde og opdatere foreningens hjemmeside
bidrage til ekstern synlighed, herunder kronikker og debatindlæg (en fordel, men ikke et krav).
Du arbejder tæt sammen med kommunikationschefen om prioritering, vinkling og kvalitetssikring af indhold.
Udviklingsmuligheder
Stillingen giver mulighed for:
at være med til at udvikle og styrke foreningens tilstedeværelse på sociale medier
gradvist at få ansvar for udvalgte kommunikationsområder, afhængigt af dine kompetencer og interesser.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
har erfaring inden for kommunikation, journalistik eller en anden relevant faglig baggrund
er en stærk og sikker skribent, der kan tilpasse en historie til forskellige målgrupper og kanaler
arbejder struktureret og har sans for overblik, deadlines og kvalitet
har erfaring med at lave forskellige versioner af samme historie til en pallette af kanaler og platforme
har teknisk forståelse og flair for digitale værktøjer og systemer
kan dokumentere resultater fra arbejde med sociale medier
har blik for kommunikationspotentialer og udvikler dem i tæt samarbejde med kommunikationschefen.
Rollen er for dig, der motiveres af at producere, prioritere og levere, og som trives med at være en central, eksekverende kraft i en lille, ambitiøs organisation.
Om Alm. Brand Foreningen 1792
Alm. Brand Foreningen 1792 har op mod 800.000 medlemmer og er hovedaktionær i forsikringskoncernen Alm. Brand Group. Foreningen arbejder både som aktiv ejer og med uddelinger til initiativer, der styrker børn og unges trivsel gennem stærke fællesskaber.
Du kan læse mere om vores arbejde på www.almbrand1792.dk
Praktisk information
Ansøgningsfrist er 11. februar 2026. Vi behandler ansøgninger løbende og forbeholder os retten til at indkalde til samtaler og lukke opslaget, når vi har fundet de rette kandidater til 1. samtale.
Stillingen er på 37 timer ugentligt
Tiltrædelse: 1. april 2026 eller snarest derefter
Der gennemføres en personligheds- og logiktest samt en skriftlig opgave mellem 1. og 2. samtale
Forventet 1. samtale i uge 8 og 2. samtale i uge 9
Som en del af rekrutteringsprocessen gennemføres en skriftlig opgave. Testen skal løses uden brug af AI-værktøjer (fx ChatGPT eller lignende), da vi anvender opgaven til at vurdere dit personlige sprog, faglige prioritering og kommunikationsfaglige dømmekraft.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at skrive til kommunikationschef i Alm. Brand Foreningen 1792, Pernille Rølle på abpnha@almbrand.dk
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!
- Lokationer
- København, Vester Farimagsgade 19
Vi skaber noget stort. Sammen.
I Alm. Brand Group giver vores faglighed og bredde dig mulighed for at dyrke lige dét, du brænder for. Vi har forebyggelse, bæredygtighed og teknologi højt på agendaen. Dét giver dig og dine over 2.000 kolleger chancen for at bidrage til noget stort sammen.
Ildsjæle, der brænder for deres job
Se et par af vores ildsjæle fortælle, hvad de brænder for i det daglige.
Celine: Ansvaret
At have indflydelse på så mange danskeres tilværelse
Kasper: Løsningerne
At skabe værdi for kunderne, kollegerne og partnerne
Michelle: Kunderne
At sikre kunderne, så de ikke skal bekymre sig
Kaspar: Partnerskaberne
At være med til at tage hele forebyggelsesagendaen
Benjamin: Kulturen
At skabe en arbejdsplads, hvor alle føler sig set og hørt
Dorte: Processen
At opgaverne både har noget nyt og noget velkendt
Vi tilbyder
-
Fleksibilitet
Du og din leder har sammen frihed til at beslutte, hvad der er bedst for din trivsel, energien i teamet og sammenholdet på arbejdspladsen.
-
Attraktive vilkår
Der er mange kontante og sociale fordele ved at arbejde i forsikringsbranchen og Alm. Brand Group – lige fra lønnen, pensionen og fordelsordningerne til festerne og de mange medarbejderforeninger.
-
Skøn beliggenhed
Vi har kontorer flere steder i landet, og vores HQ ligger i København på Midtermolen – tæt ved Den Lille Havfrue, Kastellet og Østerport med udsigt over havet.