Bliv finanselev i Alm. Brand Group og find ud af, hvad du brænder for
Som finanselev i Alm. Brand Group får du en spændende uddannelse, hvor du kombinerer teori og praksis inden for forsikringsbranchen. Du lærer om forsikringsprodukter, kunderådgivning og salg samt skadebehandling og administration, alt imens du får hands-on erfaring og bliver klædt på til en karriere i en dynamisk og udviklende branche.
Vi tilrettelægger dit 2-årige rokeringsforløb, så du får erfaring fra forskellige afdelinger, der matcher dine kompetencer og interesser. Dette er en unik mulighed, som adskiller sig fra andre i branchen. Du får herudover løbende undervisning på Forsikringsakademiet.
”Det er megafedt at rokere mellem afdelinger og prøve kræfter med forskellige opgaver. Det giver en stærk procesforståelse og brugbar viden. Man får vist tillid og får lov til at tage ansvar fra dag ét.” – citat Daniel, finanselev (Administration).
Vi kan forsikre dig om, at du får:
- Et fællesskab af nye og nuværende elever, du kan udvikle dig sammen med
- En god uddannelse og en bred forståelse af forretningen, der gør dig særligt eftertragtet
- En attraktiv løn, som allerede stiger efter første år – og medarbejdergoder fra øverste hylde
Hvordan ser dine næste 2 år så ud?
Størstedelen af tiden arbejder du på én af vores attraktive lokationer København, Roskilde eller i Aarhus, alt efter din bopæl. Det er her, teorien får liv, og du finder ud af, hvor du for alvor shiner.
3-4 dage om måneden er du på skolebænken på Forsikringsakademiet – enten i København eller i Århus.
Få et netværk, som elever andre steder kigger langt efter
Vi sørger for at tage godt imod dig, når du starter som finanselev hos os. I løbet af den første uge, skal du deltage på flere introdage, hvor du bliver klogere på Alm. Brand Group og lærer de andre 1. års finanselever at kende. Du vil også blive budt velkommen af nogle 2. års finanselever, der deler ud af deres erfaringer. Og det er bare starten på det stærke sammenhold, vi skaber blandt vores finanselever.
Helt unikt får Alm. Brand Group er, at vi samler finanselver til
- Kvartalsvise netværksdage, hvor 1. og 2. årseleverne fra hele landet samles og giver den gas – både fagligt og socialt
- Online netværksdage, hvor både 2. årselever og fastansatte kolleger deler erfaringer i forbindelse med eksamen
Vi skræddersyr det forløb, der giver dig mest
Alt efter hvad du er mest nysgerrig på, og hvad vi har behov for lokalt, lærer du om alt fra skadeshåndtering til salgsteknikker. Så hvordan lige præcis dit forløb vil se ud, finder vi ud af sammen.
Uanset hvad kommer du til at rokere til forskellige afdelinger under din tid som finanselev, og langt de fleste får en makker, som de følges med. Du får tilknyttet en elevvejleder, som bl.a. vil hjælpe med at skabe kobling mellem opgaver og praktik, støtte dig og sørge for, at du altid har én at komme til.
De primære områder, du kan beskæftige dig med, er som følger:
Salg
Lær at skabe den gode kunderelation, når du:
- Afdækker kundens individuelle behov
- Skræddersyr forsikringsløsninger til kunden
- Skaber mersalg, hvis det er relevant for kunden
Skade
Lær at blive kundens livline, når du:
- Behandler og anmelder skader
- Sørger for, at vi udbetaler de rette erstatninger
- Har kontakten til andre selskaber ift. skadesager
Administration
Få en stærk forståelse for vores drift og forretning, når du:
- Supporterer dine kolleger i deres salgsarbejde
- Udsteder og godkender policer og forsikringer
- Er med til kvalitetssikring af policer og gennemfører kontroller
- Håndterer erhvervsprodukter og administrerer erhvervspolicer
”Det fedeste ved at være finanselev er mulighederne. Det åbner mange døre, kan jeg mærke og høre fra tidligere elever.” – citat Daniel, finanselev (Administration).
Din forsikring om fremtiden
Du vil opleve, at mange af dine nye kollegaer også har været finanselev hos os. Og selvom vi ikke kan sikre dig en fastansættelse efter din uddannelse, så giver vi dig fundamentet til en god karrieresti – og de fleste stier fortsætter heldigvis i Alm. Brand Group.
Du vil opleve, at vi tager hånd om din læring og trivsel, lige fra første arbejdsdag til du står med eksamensbeviset i hånden.
”Det er rart, at man har en elevvejleder, man kan gå til. Man bliver ikke bare kastet ud i opgaver, man ikke er tryg ved. Vi er gode til at hjælpe hinanden og samarbejde.” – citat Malou, finanselev (Salg).
Du har afsluttet HHX, STX, HTX, EUX eller HF – og så er du:
- Klar til at skabe din karriere i finanssektoren
- Ambitiøs, tillidsfuld og går til dine kolleger med ordentlighed – for sådan er vi
- Dygtig til at kommunikere, både mundtligt og skriftligt
Velkommen til åbent hus!
Hvis vi ser at der kunne være et match, inviterer vi dig til åbent hus til januar. Her bliver vi klogere på hinanden og taler om, hvilket forløb der ville give mening for dig. Og hvis interessen stadig er gensidig, kommer du til en individuel samtale.
Ansøgning og kontakt
Er du vores nye finanselev, så send os snarest muligt dine informationer. Ansøgningsfristen er den 31. december. Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte HR Konsulent, Freja Damgaard McEwan, på frmc@abgroup.dk
Vi ser frem til at høre fra dig!
Alm. Brand Group er en af Danmarks største forsikringsselskaber, og omfatter både Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring. Vi er over 2000 medarbejdere, der arbejder for at sikre og forsikre vores flere end 700.000 kunder. Vores fundament er fokus på kunden, høj arbejdsglæde og vores værdisæt: Vi er ambitiøse, Vi er ordentlige, Vi udviser tillid. Læs mere om Alm. Brand Group på almbrandgroup.com. Følg os på LinkedIn: Alm. Brand Group. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, baggrund, handicap eller oprindelse til at søge stillingen.
- Lokationer
- Aarhus, København, Roskilde
Vi skaber noget stort. Sammen.
I Alm. Brand Group giver vores faglighed og bredde dig mulighed for at dyrke lige dét, du brænder for. Vi har forebyggelse, bæredygtighed og teknologi højt på agendaen. Dét giver dig og dine over 2.000 kolleger chancen for at bidrage til noget stort sammen.
Ildsjæle, der brænder for deres job
Se et par af vores ildsjæle fortælle, hvad de brænder for i det daglige.
Celine: Ansvaret
At have indflydelse på så mange danskeres tilværelse
Kasper: Løsningerne
At skabe værdi for kunderne, kollegerne og partnerne
Michelle: Kunderne
At sikre kunderne, så de ikke skal bekymre sig
Kaspar: Partnerskaberne
At være med til at tage hele forebyggelsesagendaen
Benjamin: Kulturen
At skabe en arbejdsplads, hvor alle føler sig set og hørt
Dorte: Processen
At opgaverne både har noget nyt og noget velkendt
Vi tilbyder
-
Fleksibilitet
Du og din leder har sammen frihed til at beslutte, hvad der er bedst for din trivsel, energien i teamet og sammenholdet på arbejdspladsen.
-
Attraktive vilkår
Der er mange kontante og sociale fordele ved at arbejde i forsikringsbranchen og Alm. Brand Group – lige fra lønnen, pensionen og fordelsordningerne til festerne og de mange medarbejderforeninger.
-
Skøn beliggenhed
Vi har kontorer flere steder i landet, og vores HQ ligger i København på Midtermolen – tæt ved Den Lille Havfrue, Kastellet og Østerport med udsigt over havet.