Data- og Informationsarkitekt
Har du solid erfaring med data- og informationsarkitektur, dataplatforme og governance? Søger du en unik mulighed for at arbejde i en attraktiv og dynamisk organisation, som er ambitiøs i sin data- og digitaliseringsstrategi?
I Alm. Brand Group søger vi en erfaren Data- og Informationsarkitekt, som kan komplementere teamet af enterprise- og løsningsarkitekter i vores Enterprise Architecture-afdeling.
Om jobbet
Med stigende fokus på datadrevne beslutninger har vi brug for en stærk Data- og Informationsarkitekt, der kan sikre intelligente løsninger på tværs af platforme og systemer. Du bliver en nøglespiller i udviklingen af fremtidens dataplatform, hvor høj datakvalitet, sikkerhed og skalerbarhed er i fokus.
Ledelsen bakker op, og rammerne er på plads – vi mangler bare dig til at styrke vores Enterprise Architecture-team.
Du bliver en del af vores arkitektteam, hvor arbejdet foregår i tæt samarbejde med 6 agile udviklingsteams på tværs af IT og forretning. Dine primære opgaver vil bl.a. omfatte:
- Sikre en robust data- og informationsarkitektur, der understøtter effektive informationsflow, høj datakvalitet og solid data governance på tværs af organisationen.
- Samarbejde tæt med de tre teams, der udvikler vores Enterprise Data Platform og dataløsninger, for at sikre sammenhæng og kvalitet i arkitekturen.
- Arbejde på tværs af forretningen, sikkerhedsteamet, udviklingsteams og de øvrige arkitekter for at sikre, at dataarkitekturen imødekommer både forretningsmæssige behov og tekniske krav.
- Tage ejerskab for dataarkitekturens strategiske retning – herunder målarkitektur og roadmap for dataområdet.
- Omsætte strategien til praksis ved at træffe vigtige arkitekturbeslutninger i projekter og fungere som teknisk sparringspartner for udviklingsteams
Om dig
Vi ser helst, du har:
- Solid erfaring med dataplatforme, dataarkitektur eller informationsarkitektur.
- Solid forståelse for data governance, metadata management og datakvalitet. Det kan være en fordel, hvis du har erfaringen fra større virksomheder eller organisationer.
- Erfaring med datamodellering og eventstreaming
- Erfaring med Azure Databricks, Data Factory og EventHub.
- Kendskab til IAA, ACORD eller lignende frameworks. Dette er ikke et krav men en fordel.
- Evnen til at omsætte forretningsbehov til tekniske løsninger, der skaber værdi.
Du lykkes godt i rollen, når du kan omsætte strategier og forretningsmæssige input til konkrete tekniske løsninger – både kortsigtede og langsigtede. Du er en nøglespiller i det tværgående samarbejde, og det er derfor væsentligt, at du er dygtig til at kommunikere til forskellige faggrupper og sætte tydelig retning.
Vi søger en person, der er selvstændig og analytisk i sin arbejdsform, og som har en imødekommende og engageret tilgang til arbejdet. Du trives med at samarbejde bredt og formår både at dykke ned i detaljerne og samtidig bevare overblikket og tænke i helheder. Din nysgerrighed driver dig til løbende at opsøge ny viden, så du kan udvikle dine kompetencer.
Vi tilbyder
Vi tilbyder en udfordrende stilling, hvor du får en central rolle i vores digitale udvikling. Du bliver en del af et positivt og professionelt arbejdsmiljø, omgivet af topmotiverede og dygtige kolleger. Stillingen giver dig muligheden for at præge udviklingen af virksomhedens fremtidige data- og systemlandskab i tæt samarbejde med et dedikeret team. Ikke mindst får du rig mulighed for at lære nyt og udvikle dine kompetencer i rollen.
Derudover kan vi tilbyde en attraktiv lønpakke, som inkluderer en god pensionsordning, forsikringsordninger, kantineordning og fleksible arbejdstider.
Ansøgning
Så send os din ansøgning og CV senest 7. december. Vi afholder 1. runde samtaler løbende og forventer at afholde 2. samtaler med logisk test og personlighedsanalyse inden jul. Forventet opstart er 1. februar eller efter aftale.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte André Høyer Sørensen på aeso@abgroup.dk. Vi ser frem til at høre fra dig.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Alm. Brand Group er Danmarks næststørste forsikringsselskab, og omfatter både Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring. Vi er over 2000 medarbejdere, der arbejder for at sikre og forsikre vores flere end 700.000 kunder. Vores fundament er fokus på kunden, høj arbejdsglæde og vores værdisæt: Vi er ambitiøse, Vi er ordentlige, Vi udviser tillid. Læs mere om Alm. Brand Group på almbrandgroup.com. Følg os på LinkedIn: Alm. Brand Group. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, baggrund, handicap eller oprindelse til at søge stillingen.
- Afdeling
- Operations
- Lokationer
- København
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote
Vi skaber noget stort. Sammen.
I Alm. Brand Group giver vores faglighed og bredde dig mulighed for at dyrke lige dét, du brænder for. Vi har forebyggelse, bæredygtighed og teknologi højt på agendaen. Dét giver dig og dine over 2.000 kolleger chancen for at bidrage til noget stort sammen.
Ildsjæle, der brænder for deres job
Se et par af vores ildsjæle fortælle, hvad de brænder for i det daglige.
Celine: Ansvaret
At have indflydelse på så mange danskeres tilværelse
Kasper: Løsningerne
At skabe værdi for kunderne, kollegerne og partnerne
Michelle: Kunderne
At sikre kunderne, så de ikke skal bekymre sig
Kaspar: Partnerskaberne
At være med til at tage hele forebyggelsesagendaen
Benjamin: Kulturen
At skabe en arbejdsplads, hvor alle føler sig set og hørt
Dorte: Processen
At opgaverne både har noget nyt og noget velkendt
Vi tilbyder
-
Fleksibilitet
Du og din leder har sammen frihed til at beslutte, hvad der er bedst for din trivsel, energien i teamet og sammenholdet på arbejdspladsen.
-
Attraktive vilkår
Der er mange kontante og sociale fordele ved at arbejde i forsikringsbranchen og Alm. Brand Group – lige fra lønnen, pensionen og fordelsordningerne til festerne og de mange medarbejderforeninger.
-
Skøn beliggenhed
Vi har kontorer flere steder i landet, og vores HQ ligger i København på Midtermolen – tæt ved Den Lille Havfrue, Kastellet og Østerport med udsigt over havet.