Studentermedhjælper til Lead, CRM og Data i Marketing
Vil du arbejde med data, automatisering og tekniske løsninger – og samtidig lære en masse?
Vi søger en studentermedhjælper til vores team i Marketing, der kan hjælpe med at udvikle, vedligeholde og overvåge vores automatiserede lead- og kundeflows.
Hvad indebærer jobbet?
Vi arbejder med kanaler som e-mail, SMS og telefon, og din indsats vil hjælpe os med at sikre, at vores data og flows fungerer optimalt og skaber værdi for både kunder og forretning.
Du kommer til at arbejde med at analysere store mængder data og omsætte det til konkrete indsigter og rapporter, som kan bruges til at evaluere og forbedre vores aktiviteter. Samtidig vil du bidrage til at holde styr på den nødvendige dokumentation og være en vigtig støtte i teamets arbejde med tekniske løsninger og kundeindsigter.
Dine vigtigste opgaver
Du kommer til at:
- Udarbejde analyser og rapporter, der skaber overblik og kan bruges som beslutningsgrundlag.
- Udvikle og vedligeholde automatiserede flows i vores CRM- og marketingautomationssystemer.
- Teste og kvalitetssikre kampagner og tekniske processer, så vi sikrer en høj standard.
- Bidrage til at vedligeholde og udvikle data til kundesegmentering, logs og rapportering.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er i gang med en videregående uddannelse – måske på CBS, ITU eller lignende – og har en interesse for både data og tekniske løsninger. Du behøver ikke have erfaring med alting på forhånd, men du skal have lyst til at lære og mod på at arbejde i krydsfeltet mellem marketing og IT.
Vi leder efter dig, som:
- Har erfaring med Excel og er skarp til at arbejde med data og analyse.
- Har en struktureret og analytisk tilgang og kan finde mønstre i komplekse datasæt.
- Er løsningsorienteret og kan tage ansvar for dine opgaver.
Det er en fordel (men ikke et krav), hvis du har erfaring med:
- Salesforce (fx Marketing Cloud) eller andre CRM- og Marketing Automation-systemer.
- SQL, Databricks, SAS, Python, R, JavaScript eller HTML.
- Power BI eller lignende værktøjer til datavisualisering.
Kort sagt leder vi efter en nysgerrig og teknisk orienteret studentermedhjælper, der trives med at arbejde med data og systemer og er klar på at lære nyt.
Det, vi tilbyder
Du bliver en del af et team på 13 kollegaer, der hver dag arbejder med data, automatisering og kundeoplevelser. Vi sidder i Brands og Marketing, hvor vi er mere end 50 medarbejdere, der arbejder sammen på kryds og tværs. Din hverdag bliver på vores hovedkontor på Midtermolen i København – med udsigt til vandet og i gåafstand fra Østerport station.
Hos os får du:
- Et studiejob, hvor du kan lære en masse og få værdifuld erfaring.
- Opgaver, der både udfordrer dig og giver dig mulighed for at bidrage fra dag ét.
- Et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi både har plads til faglig sparring og sociale arrangementer.
Sådan søger du jobbet
Hvis du skal være vores nye kollega, så skynd dig at sende os dit CV og ansøgning. Vi behandler ansøgningerne løbende og lukker processen, så snart vi har fundet den rigtige kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lasse Kryger Rindorf på lapr@abgroup.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Alm. Brand Group er en af Danmarks største forsikringsselskaber, og omfatter både Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring. Vi er over 2000 medarbejdere, der arbejder for at sikre og forsikre vores flere end 700.000 kunder. Vores fundament er fokus på kunden, høj arbejdsglæde og vores værdisæt: Vi er ambitiøse, Vi er ordentlige, Vi udviser tillid. Læs mere om Alm. Brand Group på almbrandgroup.com. Følg os på LinkedIn: Alm. Brand Group. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, baggrund, handicap eller oprindelse til at søge stillingen.
- Afdeling
- Commercial
- Lokationer
- København
Vi skaber noget stort. Sammen.
I Alm. Brand Group giver vores faglighed og bredde dig mulighed for at dyrke lige dét, du brænder for. Vi har forebyggelse, bæredygtighed og teknologi højt på agendaen. Dét giver dig og dine over 2.000 kolleger chancen for at bidrage til noget stort sammen.
Ildsjæle, der brænder for deres job
Se et par af vores ildsjæle fortælle, hvad de brænder for i det daglige.
Celine: Ansvaret
At have indflydelse på så mange danskeres tilværelse
Kasper: Løsningerne
At skabe værdi for kunderne, kollegerne og partnerne
Michelle: Kunderne
At sikre kunderne, så de ikke skal bekymre sig
Kaspar: Partnerskaberne
At være med til at tage hele forebyggelsesagendaen
Benjamin: Kulturen
At skabe en arbejdsplads, hvor alle føler sig set og hørt
Dorte: Processen
At opgaverne både har noget nyt og noget velkendt
Vi tilbyder
-
Fleksibilitet
Du og din leder har sammen frihed til at beslutte, hvad der er bedst for din trivsel, energien i teamet og sammenholdet på arbejdspladsen.
-
Attraktive vilkår
Der er mange kontante og sociale fordele ved at arbejde i forsikringsbranchen og Alm. Brand Group – lige fra lønnen, pensionen og fordelsordningerne til festerne og de mange medarbejderforeninger.
-
Skøn beliggenhed
Vi har kontorer flere steder i landet, og vores HQ ligger i København på Midtermolen – tæt ved Den Lille Havfrue, Kastellet og Østerport med udsigt over havet.