Leder for Salgsudvikling & Support
Mestrer du performance management og forretningsudvikling i en salgsorganisation? Samt dataanalyse, og det at omsætte strategi og indsigter til konkrete planer, og eksekvering som leder for et stærkt tværgående team?
Vi søger en ambitiøs, analytisk, og performancedrevet leder til vores team, Salgsudvikling & Support, der vil bidrage til Erhvervsforretningens fortsatte udvikling i Alm. Brand Group.
Om jobbet
Alm. Brand Group er i rivende udvikling, og i Erhvervsforretningen servicerer og rådgiver vi både små, mellemstore og store erhvervs- og industrikunder, såvel som Landbrug.
Salgsudvikling & Support er en del af forretningsområdet Business Management, som på tværs af Erhverv er ansvarlig for strategi, projektledelse, implementering, forretningsudvikling og udvikling af vores salgskanaler. Som leder for Salgsudvikling & Support vil du referere til lederen for Business Management, der sidder som en del af Erhvervsledelsen i Alm. Brand Group.
Salgsudvikling & Support har ansvar for træning, onboarding, reboarding, kvalitet, salgsbudgetter, salgsrapportering, kanalmiks og generel forretningsudvikling af vores salgskanaler på tværs af Erhverv. Teamet består af otte high performance senior-profiler og 3 studentermedhjælpere, der fordeler sig over lokationer i København, Odense og Århus.
Du vil blive en del af en team og område med stort mandat, faglig sparring og mulighed for at påvirke Erhvervsforretningen og Alm. Brand Groups succes.
Kerneopgaver i jobbet
Konkret vil dit ansvar og opgaver sammen med teamet indbefatte:
- Daglig ledelse af otte medarbejdere med forskellige kompetencer og baggrund.
- Analyse af performance og identificering af optimering og udviklingsmuligheder.
- Udvikle, sætte og drive salgsbudgetter, kanalmiks, cost of sales, provisions- og bonusmodeller og salgsrapportering samt løbende rapportering på performance på tværs af Erhverv.
- Udvikling af performance management modeller og koncepter til at sikre ensartet performance og værktøjer på tværs.
- Ansvarlig for onboarding, reboarding og samlet trænings- og salgskoncept på tværs af Erhverv.
- Kvalitetskontrol og kvalitetssikring for at sikre bedre kundeoplevelser.
- Løbende procesoptimering og tiltag til at sikre optimering af arbejdsgange og ways of working og derigennem bedre kundeoplevelser, salgsperformance, kvalitet og/eller nemmere arbejdsgange.
Kvalifikationer
Vi forventer, at du har gode analytiske evner, et kommercielt mindset, stærke evner inden for performance management og salgsforståelse, hvor du formår at guide på prioriteringer og retning for performanceforbedringer sammen med dit team. Struktur & planlægning er et vigtigt parameter. Kommunikation, gode formidlingsevner og evnen til tværgående samarbejde er et must.
Vi vægter derudover, at du har:
- Erfaring som leder inden for forretningsudvikling, salg, analyse, data og performance management.
- Styr på værktøjskassen inden for ledelse, eksekvering og målstyring og kan sætte det i spil i konkret resultatskabelse.
- Dyb forretningsforståelse om forsikring og/eller fra anden abonnementsforretning – fx fra Telecom eller den finansielle sektor.
- Stærke relationelle og kommunikative evner.
Vi tilbyder
Et spændende job i et dansk forsikringsselskab i konstant udvikling. Din nye arbejdsplads er Alm. Brand Group, der har hovedsæde på Midtermolen i København. Vi tilbyder en attraktiv lønpakke med fast månedsløn, pension, sundheds- og tandforsikring og en række andre medarbejderfordele.
Ansøgning og spørgsmål
Vi indkalder løbende til samtaler, så send dit CV snarest muligt. Deadline for ansøgninger er ved udgangen af september. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder for Business Management i Erhverv, Ann-Sofie Mærsk Jønstrup, på +45 22 93 36 23.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Alm. Brand Group er en af Danmarks største forsikringsselskaber, og omfatter både Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring. Vi er over 2000 medarbejdere, der arbejder for at sikre og forsikre vores flere end 700.000 kunder. Vores fundament er fokus på kunden, høj arbejdsglæde og vores værdisæt: Vi er ambitiøse, Vi er ordentlige, Vi udviser tillid. Læs mere om Alm. Brand Group på almbrandgroup.com. Følg os på LinkedIn: Alm. Brand Group. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, baggrund, handicap eller oprindelse til at søge stillingen.
- Afdeling
- Commercial
- Lokationer
- København
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote

Vi skaber noget stort. Sammen.
I Alm. Brand Group giver vores faglighed og bredde dig mulighed for at dyrke lige dét, du brænder for. Vi har forebyggelse, bæredygtighed og teknologi højt på agendaen. Dét giver dig og dine over 2.000 kolleger chancen for at bidrage til noget stort sammen.
Ildsjæle, der brænder for deres job
Se et par af vores ildsjæle fortælle, hvad de brænder for i det daglige.
Celine: Ansvaret
At have indflydelse på så mange danskeres tilværelse
Kasper: Løsningerne
At skabe værdi for kunderne, kollegerne og partnerne
Michelle: Kunderne
At sikre kunderne, så de ikke skal bekymre sig
Kaspar: Partnerskaberne
At være med til at tage hele forebyggelsesagendaen
Benjamin: Kulturen
At skabe en arbejdsplads, hvor alle føler sig set og hørt
Dorte: Processen
At opgaverne både har noget nyt og noget velkendt
Vi tilbyder
-
Fleksibilitet
Du og din leder har sammen frihed til at beslutte, hvad der er bedst for din trivsel, energien i teamet og sammenholdet på arbejdspladsen.
-
Attraktive vilkår
Der er mange kontante og sociale fordele ved at arbejde i forsikringsbranchen og Alm. Brand Group – lige fra lønnen, pensionen og fordelsordningerne til festerne og de mange medarbejderforeninger.
-
Skøn beliggenhed
Vi har kontorer flere steder i landet, og vores HQ ligger i København på Midtermolen – tæt ved Den Lille Havfrue, Kastellet og Østerport med udsigt over havet.