HR Konsulent med fokus på læring og uddannelse (tidsbegrænset 12 md.)
Er du passioneret omkring HR, læring og uddannelse? Drømmer du om at arbejde i en dynamisk organisation, hvor udvikling og samarbejde er i højsædet? Så har vi en helt særlig mulighed til dig!
Vi sender gode kollegaer på barsel og søger derfor en engageret og struktureret HR Konsulent til et 12-måneders barselsvikariat. Her får du muligheden for at drive vores finanselevprogram og bidrage til andre HR-opgaver af operationel og administrativ karakter.
Om jobbet
Sammen med dygtige og dedikerede kolleger i HR Udvikling og Rekruttering vil du skulle arbejde med en bred vifte af opgaver i relation til vores finanselevprogram – herunder afvikle den årlige rekrutteringskampagne, gennemføre åbent hus-arrangementer, koordinere med ledere og elevvejledere, have løbende dialoger med finanselever, afholde netværksmøder, planlægge skoleophold, samt varetage koordinerende og administrative opgaver i relation hertil.
Dertil vil du blive involveret i HR-opgaver relateret til læring og uddannelse. Det kan fx være:
- Uddannelsesadministration og -koordinering
- Intro- og onboardingforløb for nye medarbejdere
- Løbende håndtering af henvendelser i vores interne mailboks
- Kommunikation med ledere og medarbejdere i forretningen
- Koordinering og dialog med eksterne samarbejdspartnere
- Administrering af vores kursuskataloger.
Vi forventer, at du får et 2 måneders overlap med den primære tovholder på finanselevprogrammet. Du kan forvente en god overlevering og introduktion til opgaven. Herudover kan du få løbende sparring og hjælp af din øvrige kolleger i teamet.
Om dig
Vi vægter, at du:
- Påtager dig et selvstændigt ansvar og er selvstændig i udførelsen af dine opgaver
- Motiveres af administration, koordinering og planlægning
- Er struktureret og detaljeorienteret
- Har en god procesforståelse - kan gennemskue sammenhænge og se et skridt frem
- Er servicemindet og leverer en god kundeservice til vores interne kunder
- Er proaktiv og ikke bange for at udfordre eller tage en udfordring op
- Er en teamspiller, der af dig selv bidrager til den gode stemning og de fælles arbejdsopgaver.
Herudover har du flair for operationelt og administrativt HR-arbejde og har interesse for læring og uddannelse som helhed. Vi forventer, at du er hjemmevant i office-pakken og god til at sætte dig ind systemer generelt. Erfaring fra forsikringsbranchen eller den finansielle sektor vil være en fordel, men ikke en forudsætning.
Hos os
Du vil som medarbejder i HR Udvikling og Rekruttering få et alsidigt job med gode kolleger i et spændende hus og en organisation i rivende udvikling. Dit arbejdssted vil være Midtermolen 7, 2100 København Ø; en lokation med gode faciliteter og en fantastisk udsigt ud over vandet. Dit arbejde vil være med selvstændig arbejdstilrettelæggelse og mulighed for hjemmearbejde i et vist omfang.
Er du vores nye kollega?
Lyder det spændende, så er du måske vores nye kollega. Send os din ansøgning med dit CV via linket og fortæl os, hvem du er og hvad du står for. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at sende en mail til Chef for HR Udvikling og Rekruttering, Maia Siune, på abmasu@almbrand.dk.
Deadline for ansøgning er d. 6. august, og vi forventer at afholde samtaler fra uge 33 med henblik på opstart senest 1. oktober.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Alm. Brand Group er en af Danmarks største forsikringsselskaber, og omfatter både Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring. Vi er over 2000 medarbejdere, der arbejder for at sikre og forsikre vores flere end 700.000 kunder. Vores fundament er fokus på kunden, høj arbejdsglæde og vores værdisæt: Vi er ambitiøse, Vi er ordentlige, Vi udviser tillid. Læs mere om Alm. Brand Group på almbrandgroup.com. Følg os på LinkedIn: Alm. Brand Group. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, baggrund, handicap eller oprindelse til at søge stillingen.
- Afdeling
- Strategy & Governance
- Lokationer
- København
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote

Vi skaber noget stort. Sammen.
I Alm. Brand Group giver vores faglighed og bredde dig mulighed for at dyrke lige dét, du brænder for. Vi har forebyggelse, bæredygtighed og teknologi højt på agendaen. Dét giver dig og dine over 2.000 kolleger chancen for at bidrage til noget stort sammen.
Ildsjæle, der brænder for deres job
Se et par af vores ildsjæle fortælle, hvad de brænder for i det daglige.
Celine: Ansvaret
At have indflydelse på så mange danskeres tilværelse
Kasper: Løsningerne
At skabe værdi for kunderne, kollegerne og partnerne
Michelle: Kunderne
At sikre kunderne, så de ikke skal bekymre sig
Kaspar: Partnerskaberne
At være med til at tage hele forebyggelsesagendaen
Benjamin: Kulturen
At skabe en arbejdsplads, hvor alle føler sig set og hørt
Dorte: Processen
At opgaverne både har noget nyt og noget velkendt
Vi tilbyder
-
Fleksibilitet
Du og din leder har sammen frihed til at beslutte, hvad der er bedst for din trivsel, energien i teamet og sammenholdet på arbejdspladsen.
-
Attraktive vilkår
Der er mange kontante og sociale fordele ved at arbejde i forsikringsbranchen og Alm. Brand Group – lige fra lønnen, pensionen og fordelsordningerne til festerne og de mange medarbejderforeninger.
-
Skøn beliggenhed
Vi har kontorer flere steder i landet, og vores HQ ligger i København på Midtermolen – tæt ved Den Lille Havfrue, Kastellet og Østerport med udsigt over havet.