Kommunikationschef til Alm. Brand Foreningen 1792
Alm. Brand Foreningen 1792 søger sin første kommunikationschef med tiltrædelse den 1. august 2025 eller snarest derefter. Har du erfaring fra en børsnoteret virksomhed, interesse i filantropi og formidling af projekter, og er du er en erfaren og strategisk kommunikatør med en bred værktøjskasse og god samfundsforståelse, kan det være dig, vi er på udkig efter.
Om os
Alm. Brand Foreningen 1792 har ca. 800.000 medlemmer, som er kunderne i de fire forsikringsselskaber i Alm. Brand Group. Foreningen ejer i dag ca. 47 % af aktierne i det børsnoterede Alm. Brand A/S, og foreningens langsigtede interesse er at sikre Alm. Brand A/S som en konkurrencedygtig aktør på det danske forsikringsmarked.
Foreningen har inden for de senere år øget sine aktiviteter og opbygget et sekretariat, som blandt andet understøtter foreningens bestyrelse i uddelinger af midler til styrkelse af aktiviteter inden for forsikring og forebyggelse i bred forstand, et stigende antal filantropiske uddelinger og almennyttige aktiviteter inden for området ”Børns og unges trivsel” samt forvaltning af foreningens midler og et aktivt ejerskab af Alm. Brand A/S.
Vores nye kommunikationschef vil stå for kommunikationsopgaver inden for alle områderne.
Opgaverne
Dine opgaver vil primært bestå i:
- Udvikling og implementering af foreningens kommunikationsstrategi
- Rollen som redaktør og skribent på vores hjemmeside, SoMe og nyhedsbreve
- Skrive artikler mv. til årsrapporter og publikationer
- Sikre indhold til Alm. Brand Groups kanaler om foreningens aktiviteter
- Pressehåndtering inden for både finansielle og filantropiske medier
- Sparring om kommunikationsplaner og strategier med støttemodtagere
- Afvikling af kommunikationsaktiviteter med samarbejdspartnere og støttemodtagere
- Udvikling og vedligeholdelse af interne produkter, årshjul mv.
- Bidrage til bestyrelsesmateriale og bestyrelsesbetjening
- Medvirke til events, møder og administrative driftsopgaver
- Være sparringspartner for ledelsen om kommunikation
- Håndterer eksterne leverandører på kommunikationsområdet
- På sigt opbygning af eget team
Om dig
Du har både bred og solid erfaring med kommunikationsområdet og meget gerne inden for både børsnoteret virksomhed, filantropi og almennyttige formål. Har du også kendskab til forsikringsbranchen, er det et stort plus. Du kan rumme mange emner og samarbejdsflader og har en positiv tilgang til dine opgaver og kollegaer. Som person er du struktureret og fokuseret og har både øje for detaljer i dit arbejde og sammenhængen til dine kollegaers opgaver. Du lægger vægt på at være en positiv og løsningsorienteret kollega og har arbejdserfaringer med at opbygge gode relationer til meget forskellige interne og eksterne samarbejdspartnere.
Det er afgørende, at du har lyst til at medvirke konstruktivt og åbent i opbygning af foreningens sekretariat, hvor vi både har faste opgaver men også samarbejder på kryds og tværs. Du skal være initiativrig og lyttende og kunne prioritere dine konkrete arbejdsopgaver og bevare overblikket – og ikke mindst det gode humør.
Vi er på udkig efter ansøgere, som:
- er uddannet inden for journalistik, kommunikation, retorik, samfundsfag mv.
- har mindst 5 års relevant erhvervserfaring som fuldtidsansat
- kan udvikle og eksekvere strategisk inden for flere felter
- har en bred værktøjskasse og kan producere til mange platforme
- kan finde gode vinkler i både foreningens finansielle og filantropiske arbejde
- har erfaringer med erhvervsmedier og presserådgivning
- vil styre efter planer, men også griber spontane muligheder
- har erfaringer med eller stor interesse for foreningens uddelingsområder
- kan sikre en stærk og bred kommunikation, der understøtter foreningens formål og aktiviteter.
Vi tilbyder
Vi tilbyder et udfordrende og spændende job i en lille organisation under opbygning og med store ambitioner om at gøre en forskel på alle vores aktivitetsområder.
Hos os vil du få en meget afvekslende vifte af opgaver inden for både den finansielle sektor og et løbende samspil med Alm. Brand Groups presse- og kommunikationsafdelinger og samtidig et tæt samarbejde med foreningens engagerede uddelingsteam, som ledes af vores uddelingschef, samt med resten af sekretariatet.
Du vil få gode muligheder for selv at opbygge kommunikationsområdet og vil have mulighed for at anvende eksterne leverandører eller en medarbejder, hvis behov er til stede. Du vil referere direkte til direktør Tue Klitgaard Christensen og have et tæt samarbejde med uddelingschef Laura Auken Larsen.
Ansøgning og kontakt
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte direktør Tue Klitgaard Christensen på tlf. 51 29 27 35 eller e-mail abtuci@almbrand.dk.
Send venligst en motiveret ansøgning og CV samt gerne også konkrete produkter eller links dertil ved at klikke på ”Ansøg om dette job” senest mandag 2. juni 2025.
Vi gør opmærksom på, at vi behandler ansøgningerne løbende, og vi lukker for yderligere ansøgninger, når vi har fundet den rigtige kandidat.
For en god ordens skyld gør vi også opmærksom på, at vores nuværende hjemmeside er under udvikling og ikke indeholder materiale til ansøgere eller vores uddelinger. Disse kan du se på vores LinkedIn-profil: https://dk.linkedin.com/company/alm-brand-foreningen-1792
Vi glæder os til at høre fra dig!
- Lokationer
- København, Vester Farimagsgade 19

Vi skaber noget stort. Sammen.
I Alm. Brand Group giver vores faglighed og bredde dig mulighed for at dyrke lige dét, du brænder for. Vi har forebyggelse, bæredygtighed og teknologi højt på agendaen. Dét giver dig og dine over 2.000 kolleger chancen for at bidrage til noget stort sammen.
Ildsjæle, der brænder for deres job
Se et par af vores ildsjæle fortælle, hvad de brænder for i det daglige.
Celine: Ansvaret
At have indflydelse på så mange danskeres tilværelse
Kasper: Løsningerne
At skabe værdi for kunderne, kollegerne og partnerne
Michelle: Kunderne
At sikre kunderne, så de ikke skal bekymre sig
Kaspar: Partnerskaberne
At være med til at tage hele forebyggelsesagendaen
Benjamin: Kulturen
At skabe en arbejdsplads, hvor alle føler sig set og hørt
Dorte: Processen
At opgaverne både har noget nyt og noget velkendt
Vi tilbyder
-
Fleksibilitet
Du og din leder har sammen frihed til at beslutte, hvad der er bedst for din trivsel, energien i teamet og sammenholdet på arbejdspladsen.
-
Attraktive vilkår
Der er mange kontante og sociale fordele ved at arbejde i forsikringsbranchen og Alm. Brand Group – lige fra lønnen, pensionen og fordelsordningerne til festerne og de mange medarbejderforeninger.
-
Skøn beliggenhed
Vi har kontorer flere steder i landet, og vores HQ ligger i København på Midtermolen – tæt ved Den Lille Havfrue, Kastellet og Østerport med udsigt over havet.
Kommunikationschef til Alm. Brand Foreningen 1792
Indlæser ansøgningsskema