Grafisk designer med erfaring i animation
Har du stærke visuelle og tekniske færdigheder og kan du omsætte disse til effektivt design og stærk storytelling?
Vi søger en dygtig og erfaren grafisk designer, der kan være med til at udvikle vores visuelle udtryk – og agere brand guardian på tværs af diverse platforme.
Om jobbet
Som vores nye grafiske designer vil dine primære opgaver være grafisk design for alle koncernens fem brands. Dine opgaver vil inkludere udvikling og produktion på tværs af kanaler med alt fra salgsmaterialer og digitale platforme til større brandaktiviteter.
Du vil både lede og eksekvere på interne projekter på tværs af organisationen samt kreativt bidrage til projekter som udvikles af eller med vores eksterne samarbejdspartnere (som både består af kreative bureauer og freelancere). Du vil være vores brand guardian og sikre vores visuelle identitet på tværs af forskellige brands og platforme.
Du bliver en del af Brand Strategy & Creative hvor vi i alt er 10 kollegaer der til dagligt har ansvaret for al kreativ udvikling på tværs af koncernens fem brands og herunder tre fagligt dygtige og søde kollegaer i Design. Du bliver desuden en del af en stor og livlig brand- og marketingafdeling i et multibrand-setup.
Om dig
- Du har typisk en relevant uddannelse, men erfaring vejer tungere.
- Du har minimum 3 års erfaring - gerne mere - og har arbejdet som grafisk designer – også med animation og motion graphic.
- Du har erfaring fra bureau eller på anden måde vant til at arbejde kundeorienteret.
- Du er vant til at arbejde både strategisk og kreativt.
- Du har stærke tekniske færdigheder, herunder solid erfaring med Creative Cloud og Adobe-pakken (InDesign, Illustrator, Photoshop), og forskellige animationsprogrammer som After Effects og Premiere Pro.
- Har erfaring med Microsoft Office-programmer som f.eks. PowerPoint & Word
- Du færdes hjemmevant i brugen af AI-værktøjer og har det integreret i dine arbejdsgange
- Du har en stærk æstetisk sans og kan vise tidligere arbejde, der demonstrerer dette.
Vi lægger stor vægt på evnen til at producere og eksekvere, da stillingen indebærer en del produktion. Du skal have lyst til at løse opgaver og hjælpe teamet frem mod fælles leverancer og mål. Du får også albueplads til at arbejde mere kreativt, og vi leder efter én, der kan genere idéer og påvirke og være med til at videreudvikle vores visuelle identitet på tværs af brands.
Vi har for nyligt relanceret flere af vores brands, og vi leder derfor også efter én, der har lyst til at være med til at forme den videre udvikling af disse sammen med os.
Vi tilbyder
Vi har et stærkt sammenhold i teamet, hvor godt humør og samarbejde er vigtigt. Vi har travlt og arbejder sammen som et team, der tager ansvar både for hinandens og vores egne opgaver. Du får et stærkt udgangspunkt for at lære og udvikle dine faglige og personlige færdigheder i en dynamisk kontekst.
Din nye arbejdsplads er Alm. Brand Groups hovedsæde på Midtermolen i København, hvor vi har udsigt ud over vandet, en fantastisk kantineordning, gode træningsfaciliteter samt mange andre goder.
Vi tilbyder en attraktiv lønpakke med fast månedsløn, pension, sundheds- og tandforsikring og en række andre medarbejderfordele.
Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at ringe til Chef for Brand Strategy & Creative, Mette Stausgaard på +45 30 37 86 61.
Send os dit CV og gerne eksempler på dit grafiske arbejde. Vi inviterer løbende relevante kandidater til en første samtale på Teams.
Udvalgte kandidater kan forvente en fysisk samtale med en case, der demonstrerer din tilgang til opgaver, dine faglige kompetencer og æstetik. Endeligt afholder vi en sidste samtale med gennemgang af en personlighedsanalyse.
Vi ser frem til at høre fra dig senest 14, maj. Forventet opstart 15. august.
Alm. Brand Group er en af Danmarks største forsikringsselskaber, og omfatter både Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring. Vi er over 2000 medarbejdere, der arbejder for at sikre og forsikre vores flere end 700.000 kunder. Vores fundament er fokus på kunden, høj arbejdsglæde og vores værdisæt: Vi er ambitiøse, Vi er ordentlige, Vi udviser tillid. Læs mere om Alm. Brand Group på almbrandgroup.com. Følg os på LinkedIn: Alm. Brand Group. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, baggrund, handicap eller oprindelse til at søge stillingen.
- Afdeling
- Commercial
- Lokationer
- København
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote

Vi skaber noget stort. Sammen.
I Alm. Brand Group giver vores faglighed og bredde dig mulighed for at dyrke lige dét, du brænder for. Vi har forebyggelse, bæredygtighed og teknologi højt på agendaen. Dét giver dig og dine over 2.000 kolleger chancen for at bidrage til noget stort sammen.
Ildsjæle, der brænder for deres job
Se et par af vores ildsjæle fortælle, hvad de brænder for i det daglige.
Celine: Ansvaret
At have indflydelse på så mange danskeres tilværelse
Kasper: Løsningerne
At skabe værdi for kunderne, kollegerne og partnerne
Michelle: Kunderne
At sikre kunderne, så de ikke skal bekymre sig
Kaspar: Partnerskaberne
At være med til at tage hele forebyggelsesagendaen
Benjamin: Kulturen
At skabe en arbejdsplads, hvor alle føler sig set og hørt
Dorte: Processen
At opgaverne både har noget nyt og noget velkendt
Vi tilbyder
-
Fleksibilitet
Du og din leder har sammen frihed til at beslutte, hvad der er bedst for din trivsel, energien i teamet og sammenholdet på arbejdspladsen.
-
Attraktive vilkår
Der er mange kontante og sociale fordele ved at arbejde i forsikringsbranchen og Alm. Brand Group – lige fra lønnen, pensionen og fordelsordningerne til festerne og de mange medarbejderforeninger.
-
Skøn beliggenhed
Vi har kontorer flere steder i landet, og vores HQ ligger i København på Midtermolen – tæt ved Den Lille Havfrue, Kastellet og Østerport med udsigt over havet.
Grafisk designer med erfaring i animation
Indlæser ansøgningsskema