Leder til porteføljeanalyse
Har du forsikrings- og ledelseserfaring? Har du erfaring med analyser og kan skabe afgørende porteføljeindsigter? Har du ledelsesværktøjerne til at sikre høj medarbejdertrivsel?
Så søg stillingen som leder for vores specialistteam Porteføljeanalyse i Alm. Brand Group!
Om jobbet
Som leder for et stærkt team af porteføljeanalytikere skal du stå i spidsen for at arbejde med analyser og kommunikation af indsigterne, så de bringes i anvendelse til forretningsbeslutninger. Helt grundlæggende handler dit job om at skabe produkt- og lønsomhedsindsigter baseret på data fra diverse interne og eksterne kilder, så vi på et solidt grundlag kan tage beslutninger, der understøtter sund vækst i Alm. Brand Group.
Du får succes ved at være den synlige leder, der løbende sikrer, at der arbejdes med de rigtige opgaver, så dine medarbejdere i teamet kan udfolde deres evner optimalt. Sparring og tæt samarbejde med særligt teamet af porteføljemanagere samt vores Pris & Kundeanalyse-afdeling er afgørende for resultaterne. Du bruger derfor en del af din tid på at pleje stakeholders bredt i organisationen, ligesom du selv spiller en aktiv operationel rolle i afdelingens opgaver.
Du får ansvar for:
- At sikre løbende involvering i budgetproces med input til både top- og bundlinjeudvikling
- Segmenteret performanceanalyser af vores skadesprocenter og forståelse af bagvedliggende drivere
- Løbende at skabe indsigter i risikomix i relevante skæringer
- At sætte nye projekter i søen, der understøtter udviklingen af forretningen og vores brug af data
- At involvere interessenter i udfordringer og beslutninger ved at kommunikere og dele indsigter
- At sikre høj medarbejdertrivsel
Om dig
Vi leder efter en lederprofil, der har det allerbedst, når det lykkes at få medarbejderne til at levere topkvalitet og trives samtidigt. Du skaber konstruktive dialoger på alle niveauer og sikrer solid opbakning til dit specialistteam. Du er igangsætteren, der også får tingene afsluttet – bl.a. fordi du bruger med dit store overblik, dataforståelse og finansiel indsigt til at organisere opgaverne optimalt. I den sammenhæng kan du også trække på din analytiske evne til at forstå data og trends og linke det til porteføljer, kunder, aktiviteter og finansielle resultater.
Derudover rummer dit CV gerne:
- Ledererfaring og motivation for at opstille og arbejde efter ambitiøse målsætninger
- Erfaring med at arbejde med data, analyser og lønsomhed samt kommunikation af indsigter i kommerciel kontekst
- En uddannelsesbaggrund som økonom, statistiker eller aktuar
- Erfaring med dataanalyse, modellering og programmering fx SAS, SQL eller Python
- Evner både at arbejde med tekniske problemstillinger og samtidig skabe enkelt forretningsmæssig kommunikation
- Motivation for også selv at arbejde hands-on
- Erfaring fra forsikring – gerne skade
Er du specialist på området og brænder for at blive leder, vil vi også gerne høre fra dig.
Dit team
Din nye arbejdsplads bliver Alm. Brand Groups hovedkontor på Midtermolen nær Østerport Station og Langelinie. Her skal du lede et stærkt team bestående af analytikere, som fungerer godt fagligt og socialt. Du går forrest i at sikre, at alle har lyst til at hjælpe hinanden, skabe synlige resultater og ikke mindst have det sjovt sammen.
Vi tilbyder en attraktiv lønpakke inkl. pension, sundheds- og tandforsikring samt en række fordele.
Ansøgning og kontakt
Er du vores nye kollega, så send os senest den 10. april 2025 din ansøgning med CV. Vær venligst opmærksom på, at vi behandler ansøgningerne løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige.
Hvis du vil vide mere om jobbet, inden du søger, er du velkommen til at kontakte chef for Portefølje, Klaus Bach Thomsen på 20810990.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Alm. Brand Group er en af Danmarks største forsikringsselskaber, og omfatter både Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring. Vi er over 2000 medarbejdere, der arbejder for at sikre og forsikre vores flere end 700.000 kunder. Vores fundament er fokus på kunden, høj arbejdsglæde og vores værdisæt: Vi er ambitiøse, Vi er ordentlige, Vi udviser tillid. Læs mere om Alm. Brand Group på almbrandgroup.com. Følg os på LinkedIn: Alm. Brand Group. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, baggrund, handicap eller oprindelse til at søge stillingen.
- Afdeling
- Commercial
- Lokationer
- København
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote

Vi skaber noget stort. Sammen.
I Alm. Brand Group giver vores faglighed og bredde dig mulighed for at dyrke lige dét, du brænder for. Vi har forebyggelse, bæredygtighed og teknologi højt på agendaen. Dét giver dig og dine over 2.000 kolleger chancen for at bidrage til noget stort sammen.
Ildsjæle, der brænder for deres job
Se et par af vores ildsjæle fortælle, hvad de brænder for i det daglige.
Celine: Ansvaret
At have indflydelse på så mange danskeres tilværelse
Kasper: Løsningerne
At skabe værdi for kunderne, kollegerne og partnerne
Michelle: Kunderne
At sikre kunderne, så de ikke skal bekymre sig
Kaspar: Partnerskaberne
At være med til at tage hele forebyggelsesagendaen
Benjamin: Kulturen
At skabe en arbejdsplads, hvor alle føler sig set og hørt
Dorte: Processen
At opgaverne både har noget nyt og noget velkendt
Vi tilbyder
-
Fleksibilitet
Du og din leder har sammen frihed til at beslutte, hvad der er bedst for din trivsel, energien i teamet og sammenholdet på arbejdspladsen.
-
Attraktive vilkår
Der er mange kontante og sociale fordele ved at arbejde i forsikringsbranchen og Alm. Brand Group – lige fra lønnen, pensionen og fordelsordningerne til festerne og de mange medarbejderforeninger.
-
Skøn beliggenhed
Vi har kontorer flere steder i landet, og vores HQ ligger i København på Midtermolen – tæt ved Den Lille Havfrue, Kastellet og Østerport med udsigt over havet.
Leder til porteføljeanalyse
Indlæser ansøgningsskema