Projektleder til Codan Fonden
Vil du arbejde med uddeling af midler til almennyttige formål?
Har du erfaring med praktisk håndtering af uddeling af midler, og er du motiveret af at arbejde med projekter, der gør en forskel, så har du muligheden nu. Du kan blive en del af et stærkt team, hvor vi også prioriterer arbejdsglæden højt.
Alm. Brand Foreningen 1792 (Alm. Brand af 1792 fmba) søger en projektleder til varetagelse af opgaver for Codan Fonden med tiltrædelse den 1. oktober 2024 og meget gerne før. Trives du med et højt detaljerings- og kvalitetsniveau, er struktureret og god til mennesker, så er dette job måske noget for dig.
Opgaverne
Du vil få en nøglerolle i forbindelse med uddeling af fondens midler, og dine opgaver vil primært bestå i at:
- vurdere modtagne ansøgninger om uddeling af midler samt varetage dialogen med ansøgerne og sparre med dem i ansøgningsprocessen
- forberede indstilling af uddelinger til fondens bestyrelse
- rapportere til fondens bestyrelse om projekter, der har modtaget uddelingsmidler
- bistå den tilknyttede jurist i relation til udarbejdelse af samarbejdsaftaler med modtagere af uddelingsmidler
- varetage dialogen med Alm. Brand Group/Codan om og bistå ved tilrettelæggelse af tiltag i forhold til marketing, presse og kommunikation om uddeling af midler.
Om dig
Du har erfaring med projektledelse og meget gerne inden for almennyttige formål. Har du også erfaring fra eller kendskab til forsikringsbranchen, er det et plus. Som person er du struktureret og fokuseret og har øje for detaljer i dit arbejde. Du er god til at kommunikere med alle mennesketyper og formår at opbygge gode relationer til ansøgere, samarbejdspartnere og kollegaer. Der er mange opgaver og ofte korte deadlines, og det er afgørende, at du trives i en dynamisk hverdag, tager initiativ og kan prioritere dine arbejdsopgaver og bevare overblikket – og ikke mindst det gode humør.
Vi forestiller os, at du har en projektlederuddannelse eller anden relevant uddannelse bag dig, og vi forventer, at du har minimum 3-5 års erfaring med projektledelse og uddeling af midler – og gerne erfaring med uddelinger til almennyttige formål.
Vi tilbyder
Vi tilbyder et udfordrende og spændende fuldtidsjob i en nyoprettet stilling, hvor du i meget vidt omfang selv tilrettelægger dine opgaver og disponerer din tid. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med fondens jurist og bestyrelse. Administrationen af Codan Fonden er udlagt til Alm. Brand Foreningen 1792, og du vil fysisk være placeret sammen med foreningens sekretariat på Østerbro nær Nordhavn St. i et uformelt miljø kendetegnet ved høj faglighed med plads til det sociale.
Om os
Fondens formål er at støtte videnskabelige, humanitære, sociale og andre almennyttige formål, herunder skadeforebyggende forskning og virksomhed. Fonden støtter derudover videreuddannelse af ansatte i danske forsikringsselskaber samt erhvervsfremme, herunder inden for skibsfart, og andre samfundsgavnlige formål. Du kan læse mere om fonden på Codans hjemmeside https://www.codan.dk/om-codan/codanfonden.
Ansøgning og kontakt
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Tue Klitgaard Christensen, direktør i Alm. Brand Foreningen 1792, på tlf. 51 29 27 35 eller e-mail abtuci@almbrand.dk.
Send venligst din ansøgning og CV ved at klikke på ”Søg stillingen” senest onsdag den 31. juli 2024. Vær opmærksom på, at vi behandler ansøgningerne løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige kandidat.
- Placeringer
- København, Lautrupsgade 13 (Alm. Brand af 1792 Fmba)
Vi skaber noget stort. Sammen.
I Alm. Brand Group giver vores faglighed og bredde dig mulighed for at dyrke lige dét, du brænder for. Vi har forebyggelse, bæredygtighed og teknologi højt på agendaen. Dét giver dig og dine over 2.000 kolleger chancen for at bidrage til noget stort sammen.
Ildsjæle, der brænder for deres job
Se et par af vores ildsjæle fortælle, hvad de brænder for i det daglige.
Celine: Ansvaret
At have indflydelse på så mange danskeres tilværelse
Kasper: Løsningerne
At skabe værdi for kunderne, kollegerne og partnerne
Michelle: Kunderne
At sikre kunderne, så de ikke skal bekymre sig
Kaspar: Partnerskaberne
At være med til at tage hele forebyggelsesagendaen
Benjamin: Kulturen
At skabe en arbejdsplads, hvor alle føler sig set og hørt
Dorte: Processen
At opgaverne både har noget nyt og noget velkendt
Vi tilbyder
-
Fleksibilitet
Du og din leder har sammen frihed til at beslutte, hvad der er bedst for din trivsel, energien i teamet og sammenholdet på arbejdspladsen.
-
Attraktive vilkår
Der er mange kontante og sociale fordele ved at arbejde i forsikringsbranchen og Alm. Brand Group – lige fra lønnen, pensionen og fordelsordningerne til festerne og de mange medarbejderforeninger.
-
Skøn beliggenhed
Vi har kontorer flere steder i landet, og vores HQ ligger i København på Midtermolen – tæt ved Den Lille Havfrue, Kastellet og Østerport med udsigt over havet.
Projektleder til Codan Fonden
Indlæser ansøgningsskema