Barselsvikariat i Alm. Brand Group Indbo, Rejse og Privatansvar
Brænder du for at hjælpe andre mennesker, når de er i knibe? Kan du smile i skrift og tale, samtidig med at du er skarp i budskabet?
Så er du måske vores nye kollega i Alm. Brand Group Indbo, Rejse og Privatansvar.
Vi søger dig som har et godt overblik, handlekraft og drives af højt tempo. Gerne med erfaring fra rejsebranchen, rejse- eller indboforsikring.
Om Jobbet
Som Skadebehandler hos os har du et stort overblik og kan holde hovedet koldt. Du skal være omstillingsparat og have mod på at snakke med mange kunder dagligt. Det er dig, som tager telefonen eller skriver svaret, når vores kunder anmelder en skade over telefonen eller gennem vores webløsning. Og det er dig, der har ansvaret for skadebehandlingen, fra anmeldelsen er modtaget og til sagen afsluttes.
Du sørger for kontakt og dialog med vores samarbejdspartnere og andre konsulenter, afhængig af skadens art og omfang. Og du sørger løbende for empatisk og tydelig kommunikation til kunden undervejs.
Om dig - Du brænder for at hjælpe andre
Vi lægger også stor vægt på din personlige profil: Du skal drives af et højt tempo og brænde for din egen udvikling, samt turde tage en selvstændig beslutning. Du skal være hjælpsom, møde dagens udfordringer med et åbent sind og energi. Være omstillingsparat, da vi er en virksomhed i udvikling.
Som person er du positiv og udadvendt, du har veludviklede kommunikationsevner og du udtrykker dig klart på dansk, både skriftligt og mundtligt. Desuden skal du kunne begå dig på engelsk.
Du er god til at planlægge og arbejde struktureret. Du er fleksibel, når omstændighederne kræver det – fx ved ekstra travlhed og i ferieperioder. Du har gode IT-kompetencer og bevarer overblikket i situationer, hvor mange opgaver dagligt konkurrerer om din opmærksomhed.
Vi tilbyder - Vi glæder os til at byde dig velkommen
Skadeafdelingen ligger i Søften.
Vores hverdag er præget af godt humør og gensidig hjælpsomhed og vi kan lide at have travlt. Din arbejdsuge bliver på 37 timer og din løn fastsat efter overenskomst med Forsikringsforbundet (DFL).
Ansøgning og kontakt
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef Anne Lerche Jørgensen på tlf. 3037 8602.
Vi glæder os til at høre fra dig snarest muligt, dog senest d. 30. juni 2024
Alm. Brand Group er Danmarks næststørste forsikringsselskab, og omfatter både Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring. Vi er over 2000 medarbejdere, der arbejder for at sikre og forsikre vores flere end 700.000 kunder. Vores fundament er fokus på kunden, høj arbejdsglæde og vores værdisæt: Vi er ambitiøse, Vi er ordentlige, Vi udviser tillid. Læs mere om Alm. Brand Group på almbrandgroup.com. Følg os på LinkedIn: Alm. Brand Group. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, baggrund, handicap eller oprindelse til at søge stillingen.
- Afdeling
- People & Claims
- Placeringer
- Aarhus (Søften)
Vi skaber noget stort. Sammen.
I Alm. Brand Group giver vores faglighed og bredde dig mulighed for at dyrke lige dét, du brænder for. Vi har forebyggelse, bæredygtighed og teknologi højt på agendaen. Dét giver dig og dine over 2.000 kolleger chancen for at bidrage til noget stort sammen.
Ildsjæle, der brænder for deres job
Se et par af vores ildsjæle fortælle, hvad de brænder for i det daglige.
Celine: Ansvaret
At have indflydelse på så mange danskeres tilværelse
Kasper: Løsningerne
At skabe værdi for kunderne, kollegerne og partnerne
Michelle: Kunderne
At sikre kunderne, så de ikke skal bekymre sig
Kaspar: Partnerskaberne
At være med til at tage hele forebyggelsesagendaen
Benjamin: Kulturen
At skabe en arbejdsplads, hvor alle føler sig set og hørt
Dorte: Processen
At opgaverne både har noget nyt og noget velkendt
Vi tilbyder
-
Fleksibilitet
Du og din leder har sammen frihed til at beslutte, hvad der er bedst for din trivsel, energien i teamet og sammenholdet på arbejdspladsen.
-
Attraktive vilkår
Der er mange kontante og sociale fordele ved at arbejde i forsikringsbranchen og Alm. Brand Group – lige fra lønnen, pensionen og fordelsordningerne til festerne og de mange medarbejderforeninger.
-
Skøn beliggenhed
Vi har kontorer flere steder i landet, og vores HQ ligger i København på Midtermolen – tæt ved Den Lille Havfrue, Kastellet og Østerport med udsigt over havet.
Barselsvikariat i Alm. Brand Group Indbo, Rejse og Privatansvar
Indlæser ansøgningsskema