Privatassurandør i særklasse, der brænder for gode kundeoplevelser (hele Danmark)
Er du en topperformer, der elsker at arbejde med komplekst salg og mennesker? Er du herudover drevet af at skabe resultater i mødet med kunder?
Så få et selvstændigt job som assurandør for Alm. Brand, hvor du selv tager ansvar for din hverdag – du får til gengæld en stilling med unikke muligheder for at opnå stor succes, god indtjening og med fokus på faglig udvikling.
Vi søger til hele Danmark. Opstart fra enten 1. maj eller 1. august.
Dine kerneopgaver
Som privatassurandør for Alm. Brand hos Alm. Brand Group er du frontlinjen i vores salgskorps. Du træder ind i en spændende rolle med høj grad af frihed, og du starter din dag hjemmefra. Du bliver en del af et engageret team. Vi mødes fysisk to gange om ugen på kontoret og derudover taler vi jævnligt sammen telefonisk. Vi gør os umage med at bygge stærke relationer i teamet og en hyggelig stemning kollegerne imellem.
Vi forventer, at du kan etablere kunderelationer, hente nye privatkunder til Alm. Brand samt skabe salg til vores øvrige forretningsområder. Det gør du med grundig planlægning af din dag, før du tager ud på dine 3-4 daglige kundebesøg. Arbejdet foregår som en kombination af arbejdstid i dagtimerne og om aftenen – det forventes derfor, at du er i stand til at arbejde 2 aftener om ugen.
Du er knivskarp ude hos kunden, fordi du er forberedt til tænderne. Det er nødvendigt, da du kun har kort tid til at gøre det faglige og personlige indtryk, der gerne skulle ende med en aftale. Vores mødebookingskorps sørger for at booke nogle af møderne til dig, men du skal også selv sørge for at booke egne møder hver uge – via netværk eller referencer mv.
Salgstalent med vinderinstinkt
- Du er ambitiøs, resultatorienteret og trives i en vinderkultur. Disse egenskaber er nødvendige for at kunne finde sig tilpas i en stilling, hvor du hele tiden jagter nye aftaler med kunder.
- Du har salgserfaring og gerne forsikringskendskab, men det er ikke nødvendigt for at få succes hos os. Vi sørger for grundig onboarding og oplæring, så du er klædt på til jobbet.
- Som person er du åben, social og tillidsskabende. Det er vigtigt for at vinde kundernes tillid og ordren, at du forstår at spotte samt skabe behov og finde de løsninger, der skaber værdi for kunderne.
- Du skal være opsøgende af natur og være tilpas i at spørge til kundernes referencer. Du vil også om torsdagen sidde på kontoret sammen med dine kolleger, hvor I ringer ud og booker møder til den kommende uge
Udlev dit potentiale
Vi har brug for dig, som mestrer salgsdisciplinen og som formår at skabe tillid. Du bliver en del af en finansiel virksomhed midt i en virkelig spændende udvikling – og en arbejdsplads, der har meget at tilbyde. Vi er anderledes end andre i branchen. Vores arbejdsglæde er i top og langt over branchestandarden, da vi investerer i vores medarbejderes trivsel. Du vil opleve et miljø, hvor du i høj grad kan udleve dit potentiale og få succes.
Få de bedste redskaber
Som virksomhed vil vi også gerne sikre, at du kan koncentrere dig om din kerneopgave. Du bliver derfor udstyret med de nyeste salgsværktøjer og -systemer, der understøtter dig i hverdagen. Vi sørger samtidig for at uddanne dig i jobbet, således du har de bedste forudsætninger for succes.
Derudover får du en fast grundløn og en attraktiv provisionsmodel samt en god pensionsordning og kørselsordning. Vi giver dig alle muligheder for en høj indtjening, og samtidig vil du kunne udvikle dine evner i en virksomhed, hvor frihed under ansvar, talentudvikling og vidensdeling mellem kolleger er hjørnestenene.
Skynd dig at sende os din ansøgning
Vi læser ansøgningerne, så snart de lander i indbakken. Ansøgningsfristen er 1. maj 2024. Hvis du vil vide mere, inden du søger, er du velkommen til at ringe til nedenstående salgsledere i de forskellige regioner.
Sydjylland: Sindu Chandrabalan tlf. 2184 8207
Midt- og Vestjylland: Tobias Rocatis Nielsen tlf. 2933 2987
Nordjylland: Anders Magnussen tlf. 2311 7735
Fyn: Christian Brøgger Nørregaard tlf. 2177 7961
Nordsjælland: Alessio Skou Pini tlf. 3037 8761
Sydsjælland: René Stabell tlf. 2013 3885
Midtsjælland: Nicolai Aastrand Christiansen tlf. 2372 0291
Du vil enten starte 1. maj eller 1. august, da vi afholder onboardingsforløb på de pågældende datoer.
Vi behandler selvfølgelig din ansøgning fortroligt.
Alm. Brand Group er Danmarks næststørste forsikringsselskab, og omfatter både Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring. Vi er over 2000 medarbejdere, der arbejder for at sikre og forsikre vores flere end 700.000 kunder. Vores fundament er fokus på kunden, høj arbejdsglæde og vores værdisæt: Vi er ambitiøse, Vi er ordentlige, Vi udviser tillid. Læs mere om Alm. Brand Group på almbrandgroup.com. Følg os på LinkedIn: Alm. Brand Group. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, baggrund, handicap eller oprindelse til at søge stillingen.
Vi skaber noget stort. Sammen.
I Alm. Brand Group giver vores faglighed og bredde dig mulighed for at dyrke lige dét, du brænder for. Vi har forebyggelse, bæredygtighed og teknologi højt på agendaen. Dét giver dig og dine over 2.000 kolleger chancen for at bidrage til noget stort sammen.
Ildsjæle, der brænder for deres job
Se et par af vores ildsjæle fortælle, hvad de brænder for i det daglige.
Celine: Ansvaret
At have indflydelse på så mange danskeres tilværelse
Kasper: Løsningerne
At skabe værdi for kunderne, kollegerne og partnerne
Michelle: Kunderne
At sikre kunderne, så de ikke skal bekymre sig
Kaspar: Partnerskaberne
At være med til at tage hele forebyggelsesagendaen
Benjamin: Kulturen
At skabe en arbejdsplads, hvor alle føler sig set og hørt
Dorte: Processen
At opgaverne både har noget nyt og noget velkendt
Vi tilbyder
-
Fleksibilitet
Du og din leder har sammen frihed til at beslutte, hvad der er bedst for din trivsel, energien i teamet og sammenholdet på arbejdspladsen.
-
Attraktive vilkår
Der er mange kontante og sociale fordele ved at arbejde i forsikringsbranchen og Alm. Brand Group – lige fra lønnen, pensionen og fordelsordningerne til festerne og de mange medarbejderforeninger.
-
Skøn beliggenhed
Vi har kontorer flere steder i landet, og vores HQ ligger i København på Midtermolen – tæt ved Den Lille Havfrue, Kastellet og Østerport med udsigt over havet.
Privatassurandør i særklasse, der brænder for gode kundeoplevelser (hele Danmark)
Indlæser ansøgningsskema